Menu

U16-pigerne gør status på efterårssæsonen

image Årgangsansvarlig David Jakobsen gør her status på efterårssæsonen hvor 3 årgange 2007-2008-2009 har udgjort U16-pigeafdelingen.
RG
02. november 2022 kl. 10:02
Her en lille opsummering på efterårs-sæsonen og hvad der venter os til foråret:
U16 11-mands pigerne, Liga 1 burde have sluttet med 10 point i første halvdel, men uheld, ineffektivitet og manglende kynisme gjorde vi akkurat rykkede ud i sidste runde inden ombrydningen.
Vi fik dog lov at tage en sidste halvdel igen i Liga 1, som sluttede meget bedre, hvor vi undgår nedrykning og er derfor stadig at finde til foråret som U16 Liga 1 hold. Det sker efter flotte sejre mod Gistrup og specielt Lyseng sejren var super flot og til sidst en point deler mod Randers Q, som burde være vundet efter klar føring og havde lagt os på en 3.plads i puljen, men vi slutter altså med 7 point på en rigtig flot 4. plads og indtager igen Liga 1 til foråret og igen skal vi huske på at vi er et meget ungt U16 hold med rigtig mange der spiller en og 2 rækker op i forhold til alder. SÅ FLOT PIGER.
I pokalturneringen trådte U16 ind med Liga 1 status og vi var derfor seedede og sad over i 1.runde og mødte i 2.runde dygtige Lyseng fra Liga 1 som også trådte ind som seedede, det blev desværre en for stor skalp og derfor endestationen for pigerne og en 3. runde for U16 pigerne kunne ellers have været nogle vilde modstandere som mulige modstandere, for her træder alle U16DM holdene ind, som f.eks: AGF, AAB, FC THY, Kolding, Silkeborg, Fortuna Hjørring
U15 11-mands pigerne, havde i første halvdel i Liga 2 inden ombrydningen en meget svær start, i en alt for misvisende pulje hvor nærmest alle modstandere burde være at finde i Liga 1, derfor endte det med klar nedrykning.
I anden halvdel af sæsonen er niveauet meget mere passende i Liga 3, pigerne har haft nogle tætte kampe, som alle kunne have været vundet hvis man lige viste det sidste vilje og fight på selve kampdagen og alle nederlag lød på 3-2 og kunne lige så godt have været vundet som tabt.
Vi slutter dog af med nogle fine kampe og bliver nummer 4. i rækken og U15 11-mands kører videre til foråret med kampe i Liga 3. FLOT SÆSON PIGER.
I pokalturneringen trådte U15 ind med Liga 2 status og vandt over Aars IK et tophold i Liga 2 som blev besejret efter straffespark, selvom sejren burde været sikret inden.
Vi sidder over i 2.runde og træder ind i 3.runde til foråret i April, som faktisk er KVARTFINALE runden med kun 8 hold tilbage og her møder vi på hjemmebane IF Midtdjurs der sluttede som bundhold i Liga 1, det må derfor betegnes som en god lodtrækning, da vi herfra kun møder dygtige hold fra Liga 1 og 2 hvor de andre hold er:
Silkeborg Q L1, Aab L1, Kolding L1DM, FC Thy L2, Nibe/Skalborg L1 nedrykker, Randers Q L1 eller Fyrkat Q L2.
U15 8-mands pigerne, har haft en rigtig fin sæson, med nogle spændende og lige kampe, der var faktisk kun Fyrkat kampen, hvor Fyrkat vel ret beset heller ikke hører til her på dette niveau.
Men vi slutter sæsonen i den sjove ende af tabellen som nummer 4, som er klart godkendt, men havde vi været lidt mere kyniske i de 2 afgørende kampe inden rækken blev kappet over og de 3 tophold stak af i de sidste 3-4 runder, så havde vi lagt til hvor det var helt sjovt i denne sæson, men altså en flot sæson, hvor vi igen til foråret vil tilmelde et 8-mands hold. TILLYKKE PIGER - FLOT.
Med Venlig Hilsen
David Jakobsen
Luk