Menu

Sæsonen slut for U14 og U15 pigerne - næsten

image
RG
13. juni 2022 kl. 09:35
Læs her David Jakobsens, cheftræner for årgang 2007 & 2008 under betegnelsen U15 piger, men som har hold i både U15 og U14 piger i denne sæson, beretning om forårssæsonen.

U15 pigernes sæson har decideret været stolpe ud i dette forår, et meget presset program kampmæssigt, fordi puljen blev lavet om kort før sæsonstart, gjorde at sæsonen kom sent i gang og med alt for mange kampe afviklet kompakt, har gjort det at vi kun har trænet meget få gange siden april.

Som oprykkere i efteråret i U15 Liga 1B  var det omvendte tegn og stolpe ind, hvor vi sluttede på en flot 4.plads ud af 8 hold og sikrede os endnu en sæson i Liga 1B. 

Næsten de samme hold i denne forårssæson, dog med Lyseng i puljen som et nyt bekendtskab og netop Lyseng, det suveræne tophold var på besøg i den forgangne weekend på klubbens Audi Match Day Event, hvor vi spillede op til dans mod de orangeklædte fra Aarhus forstaden.

Det første møde på udebane, endte med et knebent nederlag på 4-3, hvor Lyseng scorede sejrsmålet et minut før tid på et heldigt langskud.

Støvring pigerne leverede næste samme fight og indsats mod Lyseng i lørdags, hvor vi er tæt på at tyvstjæle 1 point, hvor vi er bagud 0-1, men tæt på slutningen af kampen er tæt på at få udlignet, men enten overliggeren eller manglende præcision var skyld i det ikke skete, da vi satser alt til sidst, kommer Lyseng afsted i en omstilling og scorer til kampens resultat 0-2. 

Tillykke til Lyseng med sæsonen og nu som puljevindere og kan deltage i Jysk Mesterskab.

U15 pigerne må se tilbage et forår hvor vi har spillet alt for mange uafgjorte og derfor ender vi desværre sidst i puljen uden sejre, hvor specielt KFUM kampen på hjemmebane og de to Grenå kampe burdet havde været vundet.

Men heldigvis kan de dygtige og hårdt slidende og meget presset U15 piger se tilbage på sæsonens højdepunkt, en fornem skalp i form af en vunden Gøteborg Cup i U15 Flickor A spillet, en hård og svær turnering mod U15 hold, men vi kom hjem ubesejret og med en målscore på 15-2 og med det flotteste kæmpe store trofæ af en pokal med hjem der kan placeres i klubbens pokalskab.

Vi skal jo igen huske hele tiden minde os selv på at vi i U15 spiller en række op, da vi kun har 3-4 2007 piger på holdet og resten er 2008 piger, hvor vi jo både herhjemme og særdeles også i Gøteborg møder hold i total omvendte fortegn, så en meget imponerende sæson af U15 pigerne.

U14 pigernes sidste turneringskamp blev også spillet i den forgange weekend på hjemmebanen mod lokalrivalerne fra Skørping som indtager puljens første plads, men da Skørping har 4-5 dispensations spillere, så kan Skørping kun bryste sig af at vinde puljen, men ikke deltage i Jysk Mesterskab som puljevinder, den fordel tilgår Støvring U14 pigerne.

Men efter først en uafgjort 3-3 og i kamp nummer to, et meget knebent nederlag på 1-0, så var opfordringen til Støvring pigerne at gå efter sejren, og gerne med 2+ i målscore, så vi havde overhånden og den indbyrdes håneret mod de dygtige og hurtige piger fra nabobyen.

Vi starter kampen okay, men alligevel er Skørping foran 0-2, men vi kæmper os tilbage og får reduceret til 1-2.

Vi har mulighederne til at få bragt balance og komme foran, men da vi brænder de store chancer, så ender det selvfølgelig med et heldigt modstandermål til 1-3 med 8 minutter igen, som også gør at pigerne mister modet og falder sammen og Skørping kan score yderligere 2 nemme mål til kampens slutresultat 1-5.

Tillykke til Skørping med 1.pladsen, men VI NAPPER DA BARE JYSK MESTERSKAB, på en lige så flot og suveræn 2. plads i U14 pige Liga 3.

I Kvartfinalen om at blive Jysk Mester i U14 P Liga 3, skal vi allerede i morgen tirsdag på udebane møde Fortuna Hjørring, som suveræn Puljevinder i deres Liga 3 pulje, så sæsonen er ikke helt slut endnu for U14 pigerne.

Men vi nærmer os som sagt afslutningen og har kun enkelte træninger tilbage og med en hyggelig afslutning og nå jo, så har vi jo også Den Store Familiedag, endnu et fantastisk event arrangeret af det helt suveræne forældreråd som i fællesskab med cheftræneren bare leverer gang på gang i form af hygge arrangementer og alt muligt andet sjovt.

Mine medtrænere og jeg, dyrker nemlig 100% det sociale og alt hvad der hedder sjov og hygge, resultater skal nok komme med hen af vejen, det vigtigste er at vi oplever og ser en masse glade og tilfredse fodbold piger der først og fremmest elsker at komme til fodbold og har det MEGA sjovt.

Tak for en suveræn flot og god sæson til ALLE 25 piger i truppen og deres fantastiske forældre, søskende og familie der altid deltager og dukker massivt op til kampe og hepper på os !

Vi glæder os til en ny sæson, der allerede starter igen til Vildbjerg Cup i uge 30 og så ønskes der ellers bare en rigtig god sommerferie til jer alle

David Jakobsen, cheftræner U15/U14 piger – Støvring IF
Luk