Menu

Hård start for U15-pigerne

image
RG
22. august 2022 kl. 09:28
Sæsonen er i gang og U15 Liga 2 pigerne har spillet 2 kampe, den seneste i går søndag, her nedfor kan i læse cheftræner David Jakobsens beretninger fra de 2 svære kampe mod to hold som godt kunne spille en række højere.

Sidste lørdag var der udekamp og sæson debut mod Brønderslev som stadig burde være indplaceret i Liga 1, men man har ikke ønsket lange køreture, så holdet er indplaceret i Liga 2, hvilket sportsligt ikke giver værdi.

Puha, det er et modbydeligt referat for mig at skrive, jeg har ALDRIG tabt så stort som hverken træner eller spiller.
Pigerne fik en snitter på hele 9-0 efter 4-0 ved pausen.
Det bliver selvsagt et kort referat da der ikke er meget at skrive hjem om, for vores piger var overmatchet på alle parametre spiller for spiller og Brønderslev pigerne kunne nærmest køre solo hele tiden.
Det hjalp os heller ikke at vi var så uheldige at Frida Topbjerg bliver skadet efter kun 4 minutter spillet.
Vi havde derfor ikke nogen udskiftere, da vi sendte den ene vi havde på banen, da vi kom bagud 3-0.
Altså en meget hård start og varm kamp for pigerne, nærmest eneste positive var at Brønderslev gav Sun Lolly is i pausen for at køle pigerne ned.
Når det så er sagt, var der da flere fine præstationer og nogle piger leverede en super kamp.
Vi skal bygge på i vilje og fight og så skal vi nok få nogle spændende kampe mod mere lige modstandere.
Pigerne fik besked om at ryste nederlaget af sig og vaske tavlen ren, for Brønderslev er ikke et hold vi skal måle os med og de burde spille i en anden Liga.
Kampens spiller blev i dag med 7 stemmer:
Ida Trolle, stort tillykke til hende.

Søndag var der endnu en hjemmekamp mod et Liga 1 hold, som er helt malplaceret i vores Liga 2, derfor vidste vi på forhånd at det ville blive en svær kamp og puuha for en lussing mod nogle vildt dygtige, hurtige og godt sparkende Thy piger, havde det ikke været for Veronica i målet, så havde nederlaget været endnu større end de 1-7 som blev kampens resultat.
Thy pigerne var også fysiske og vanskeligere at spille mod, men der tog nogle af vores piger ved lære i dag og fandt noget af det fysiske frem som den enkelte ikke har gjort før, nok gør det ondt og surt at tabe stort, men man lærer også af at spille mod så dygtige modstandere.
Der var flere gode momenter og takter på banen af de enkelte piger, men skal jeg lige nævne en lille håndfuld der tog godt fat og leverede lidt ekstra, så er det Pihl, Frederikke P, Veronica, Sarah, Caroline men det var virkelig godt kæmpet af ALLE på holdet i dag.
Tillykke til Annika med hendes første mål nogensinde i hendes fodbold karriere, som flot afslutter og lobber bolden ind over Thy målmanden efter en retur i feltet af deres målmand på et flot frisparks indlæg af Pihl.
Kampens spiller blev i dag med 5 stemmer:
Sarah Winther Sørensen
, kæmpe stort tillykke til hende.
Luk