Menu

Brian Larsen nyt ansigt hos U13-drenge

image
RG
02. august 2021 kl. 23:20
Det bliver en erfaren herre i SIF, der fremover skal stå for den overordnede træningsplanlægning i U13-drengeafdelingen

Brian Larsen, der har været træner i SIF i 6 år, bliver i efteråret ny cheftræner for U13-drengeafdelingen, hvor den nuværende trænerbesætning ligeledes fortsat bliver en del af trænergruppen.
Brian får ansvar for den overordnede træningsplanlægning for hele afdelingen, og kampansvar for U13 Liga 2.
Sideløbende skal Brian varetage sin opgave som træner i U15-afdelingen med kampansvar for Liga 5 holdet, så det bliver et år fyldt med masser af fodbold, og det glæder Brian sig til:
- Jeg er rigtig glad for den ekstra opgave, jeg får mulighed for at prøve kræfter med her. Jeg glæder mig til at kunne bidrage positivt til hele afdelingens udvikling på træningsbanen.
- Jeg har fulgt spillergruppen lidt fra sidelinjen i foråret og ser en rigtig spændende gruppe for mig. Jeg ser det som ekstremt vigtigt at vi sammen får skabt et godt træningsmiljø, hvor alle føler sig velkommen og ligeværdige, og derfor er jeg også rigtig glad for at de nuværende trænere, fortsætter.

Sportschef Rasmus Gissel, er glad for at det er lykkes at få tilknyttet Brian til afdelingen:
- Det har længe været et ønske fra de nuværende trænere at få tilknyttet en ekstern træner, der kan varetage den overordnede træningsplanlægning. Det er nu lykkes med ansættelsen af Brian, og jeg er rigtig glad for at vi får så erfaren en mand på posten, som sammen med de øvrige trænere, med garanti vil kunne bidrage til et rigtig godt træningsmiljø i afdelingen.

Der er indgået en aftale til 30. juni 2022