Menu

Trænerkursus i Støvring IF

image 20 trænere på C1-kursus Lørdag
CB
10. februar 2024 kl. 13:31

En stor tak til de 20 frivillige trænere fra Støvring IF, som Lørdag morgen trodsede snestormen og mødte ind i klubhuset kl 7.30 til kaffe og rundstykker, efterfulgt af en hel dag med C1-trænerkursus.

Under kyndig vejledning af DBU-trænerne Henrik Mogensen og Jesper Toft Nielsen blev vores engagerede trænere guidet gennem kurset.

Klubbens egne U10D, U12D og U13D trodsede ligeledes vejret og stillede op til en gang ekstra træning, således at trænerne kunne afprøve den ny-lærte teori ude på kunstbanen. Bagefter hyggede mange af drengene sig i hyggerummet med Playstation.  Tak for hjælpen, drenge!

Vi glæder os i Støvring IF over, at kunne tilbyde trænerkurser til alle vores trænere, således at vi kan give vores mange børn et endnu bedre fodboldtilbud fremadrettet.

Men vi hviler ikke på laurbærrene.  Allerede i Marts kører vi på igen, denne gang med C2-kursus, som er næste skridt i træneruddannelsen efter C1.

Vores klub er intet uden de mange frivillige trænere. Husk at fortæl dem, når I ser dem næste gang, at I sætter stor pris på deres indsats!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk