Menu

Fremgang hos kvindesenior

image
RG
19. august 2022 kl. 10:25
Succes måles som bekendt ikke kun på resultater på banen - især ikke i en breddeklub som SIF. Og som trænere for kvindesenior-holdet kan hverken Buster eller Morten få armene ned igen efter torsdagens træning, hvor ikke mindre end 20 (tyve) spillere deltog.

Det skal ses i lyset af, at kvinderne i foråret var noget ramt på spillerantallet og var tilfredse, hvis der kunne mønstres 8 spillere til træning - der måtte endda aflyses nogle træningspas grundet for svag tilslutning.
Med et to-cifret antal spillere til kvindernes træningspas efter sommeren foreløbigt kulmineret med de 20 kan kun betragtes som en solid fremgang - og når det samtidigt understøttes af god stemning i truppen, har opstarten på efterårssæson været en ubetinget succes.

Nu glæder både spillere og trænere sig bare til at tage hul på turneringen i denne weekend efter at første runde blev udsat.
Det er en kendt sag at der er masser af kvalitet i truppen, men er også bevidste om, at man har en trup med meget lidt rutine på seniorniveau. Så spændingen er helt intakt inden udekampen mod Kvik/Aalestrup søndag.