Menu

Rutineret duo i spidsen for kommende U19-drenge

image
RG
09. juni 2022 kl. 12:02
Carsten Frederiksen og Jakob Jensen der begge tidligere har været trænere i en lang årrække i SIF, bliver ny duo i spidsen for de kommende U19-drenge

SIF får igen et U19-drenge hold efter sommerferien.
Efter sommerferien hedder U19-drenge egentlig årgang 2004 & 2005, men da de fleste 2004´ere allerede er rykket op som seniorspillere bliver der primært tale om spillere fra årgang 2005, hvoraf de fleste i det forgangne skoleår har været på efterskole.

I spidsen for de kommende U19-drenge kommer Carsten Frederiksen og Jakob Jensen, der begge tidligere har været trænere i SIF igennem mange år:

- Vi glæder os til at tage imod drengene igen. De fleste af dem har været på efterskole og de få der var tilbage havde ikke rigtig nogen at spille med, så vi håber at få samlet rigtig mange drenge sammen igen og få skabt et miljø som alle kan se sig selv i.
Der starter en ny hverdag for mange nu, med enten gymnasie, handelsskole eller noget helt tredje. Den nye hverdag skal vi have fodbolden til at passe ind i, og vi ser det som vores fornemmeste opgave et skabe et miljø for drengene, hvor vi selvfølgelig både går til den, når vi er her, og hvor der er plads til alle, på de forudsætninger, som hver især kan byde ind med.

Der trænes tirsdag & torsdag kl. 19.00 fra og med uge 31, tirsdag d. 2. august.

Der er indgået en aftale frem til 31. december 2023.

Luk