Menu

REMA 1000 Løvfaldscup aflyst

image
RG
23. august 2021 kl. 10:36
Som en konsekvens af et meget lavt antal tilmeldinger, er REMA 1000 Løvfaldscup desværre aflyst.

- Årets udgave af REMA 1000 Løvfaldscup er desværre aflyst, udtaler stævneansvarlig Lars Henrik Ovesen fra SIF´s bestyrelse.

- Forårets nedlukning på grund af Corona-restriktionerne gjorde at der ikke kunne afholdes stævner. Det betyder at nogle af de normalt "store spillere" på markedet som normalt afholder stævner i foråret har skubbet deres stævner til efteråret og her må vi sande, at i et så komprimeret program er det svært at komme på banen som ny spiller med et nystartet stævne.

- Samme weekend er der REMA 1000 Cup i B52, og det er et stævne som mange har været vandt til at tage til, så det er vanskeligt at konkurrere mod.

- Vi er rigtig træt af situationen, men for os er det vigtigst at kunne afholde et godt stævne og det vil ikke være praktisk muligt for os, med de givne forudsætninger.

- Vi begynder allerede nu at kigge fremad mod 2022, og vi har allerede det første møde i arbejdsgruppen i den kommende uge, for at finde ud af, hvordan vi bedst kan tilrette konceptet, så vi kan få et godt gedigent stævne op at stå i 2022, hvor vi helt sikkert vil prøve igen.

- Vi er ked af det, for dem der har tilmeldt sig, men alle får selvfølgelig deres tilmeldingsgebyr tilbage og så håber vi at dem der trods alt var tilmeldt, har mod på at prøve igen i 2022.