Menu

Referat fra mandagens bestyrelsesmøde

image
RG
01. juni 2022 kl. 16:24
Nedenstående kan du læse referatet af bestyrelsesmøde afholdt mandag d. 30. maj 2022

Dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev udvidet og efterfølgende godkendt.

  1. Kontingentstruktur (Punkt fra sidste møde)

Kontingentopkrævning er fremrykket fra efterårssæsonen.

Fastsættelsen af kontingentet sker ud fra følgende devise:

  • U6-U8 – 1 gang pr. uge
  • U9-U13 – 2 gange pr. uge
  • U14-senior – 2 gange pr. uge + officiel dommer
  • Old Boys/girls – 1 gang pr. uge + officiel dommer
  • Motionsfodbold, samt veteran – 1 gang pr. uge

Vi ser lige nu følgende udfordringer med kontingenterne:

Særskilt kontingent på indendørs. Mange børn gør, at holdene er nødt til at dele sig. Vi ser på denne udfordring i efteråret, når vi kender muligheden for træningstider. Haller i andre byer kan være en løsning herpå. Vores tider ligger først fast sidst i september, som det er lige nu.

”Små fødder leger” har været 120 kr. halvårligt i en opstartsperiode – Dette rettes fra efterårssæsonen til 200 kr. pr. halvår.

Forespørgsel omkring kampkontingent på senior. Dette kan gives i særskilte tilfælde, fx ved arbejde eller studie i en anden by. Dette kan forespørges til seniorudvalget, og vil derefter blive vurderet fra sag til sag, dog kun på laveste kampniveau, da vi ønsker at støtte op omkring træningskulturen. Hvis dette bevilges, halveres kontingentet.

  1. Øvrigt nyt fra de enkelte udvalg (Kort status)
    • Senior, ungdoms og børneudvalg (Åskar/Bloch)

Børne og ungdomsudvalg igangsættes fra efterårssæsonen. Bloch og Åskar indkalder de eksisterende udvalg i løbet af sommeren.

Fokus på trænersituationen fra både ungdom og senior i efteråret, hvor planen lægges netop nu. Åskar og Bloch følger op med de ansvarlige herfor.

Printer, der kan printe A3. Søren undersøger med Kim om printer igennem Docuprint og får priser hjem.

Dommertjans i U12 er der forespørgsel fra Svenstrup omkring fælles dommeruddannelse. Denne opgave udgår således fra senior i 2023 og overgår til foreningsopgaven

  • Aktivitetsudvalg og Frivillighed (Lars/Katrine)

Ønske fra senior-udvalg til at herre- og damesenior indgår i foreningsopgaven – fra 2023. Dette blev vendt og bestyrelsen er umiddelbart venligt stemt overfor dette.

Foreningsopgaven er blevet godt besat og folk får besked over den næste måned.

Næsten alle opgaver er besat. Rebild Opera, sceneopsætning mangler stadig folk.

Aftale med cafeteriet omkring Løvfald Cup, som er på Stævner.dk og mails er sendt ud til trænere. Opfølgende mail sendes ud til trænere i henhold til opgavebeskrivelsen

Overførsel til Vildbjerg er lavet. Lars koordinerer med koordinatorgruppen omkring vimpler, beachflag (Nordkabel + SIF) og bannere (Nordkabel) på campingpladsen.

Schmidt skaffer ekstra flag til indmarch.

  • Tøjudvalg (Schmidt)

Forespørgsel fra seniorudvalget omkring træningstøj til alle som ønsker det, mod egenbetaling. Bloch tager fat i udvalget. Klubben giver stadig det samme antal sæt og der laves budget for resten.

Desuden blev test-tryk på vores nye Støvring-trøje fremvist. Den er flot og lavet på den moderne måde, hvor trøje printes i den færdige version, og vi derfor sparer nogle trykomkostninger. Det bliver et spændende nyt koncept, som i snart vil høre meget mere om.

  • Sponsorudvalg (Åskar)

Sponsorering af årgangene er blevet taget godt imod – alle årgange til og med U16 har fået besked via Facebook-grupper. For interesse kan sponsoransvarlig Martin Åskar kontaktes.

Til Audi Matchday vil der være fremvisning af biler i forbindelse med kampene.

Der er lavet aftale med cafeteriet omkring prissætning til Matchday. Der vil være gratis is til børnene, når forældrene køber mad eller drikke.

Hoppeborg udlåntes til Handelsstandsforeningen med frivillige fra SIF i maj

  • Økonomi (Stenstrop)

Lønninger til ungdomstrænere/seniortrænere og tal overleveres til sparring med de ansvarlige omkring trænerkabalen

Halvårsregnskab medtages på næste møde 27/6.

  • Drift

Beslutning om køb af kaffemaskine blev taget. Denne skal bruges til at klubbens medlemmer og besøgende kan få kaffe, kakao – også udenfor cafeteriets åbningstid. Der tilknyttes MobilePay-modul til Støvring IF.

  1. Næste møde

Bliver 27/6 kl. 18.30 – sidste møde inden sommerferien.

  1. Eventuelt

Intet at notere

Luk