Referat af generalforsamlinger i Støvring IF Fodbold samt Kunstgræsbaneforeningen 25. marts 2026
Valg af dirigent
Lars Krunderup blev valgt til dirigent og han kunne fastslå, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt via offentliggørelse på klubbens hjemmeside og derved fuldt beslutningsdygtig
Aflæggelse af ledelsens beretning og vision for fremtiden v/formanden
Formanden åbnede beretningen med en oprigtig tak til alle klubbens frivillige. Der er op mod 700, der årligt bidrager til at drive den forening vi har i dag. Der er noget vi alle skal være stolte af.
Tak til trænere og ledere, som skaber udvikling og glæde hos spillerne. Tak til de ansatte, som sikrer struktur og sammenhæng i klubben.
Støvring IF Fodbold rundede en vigtig milepæl i 2025 – 1.000 medlemmer. Det vidner om en klub i udvikling og at der er et stærkt fællesskab, som mange har lyst til at være en del af. De mange medlemmer er dog også med til at sætte vores faciliteter under pres - og der arbejdes fremad i fællesskab med Rebild Kommune omkring udvikling og opgradering af vores rammer.
Køkkenet i cafeteriet er blevet renoveret, og det kommer hele klubben til gode. Cafeteriet er det centrale samlingspunkt i klubben, og opgraderingen af køkkenet er med til at styrke fællesskabet.
Tak til klubbens sponsorer og samarbejdspartnere. Det er jeres støtte, der gør udviklingen af klubben mulig. Vi har selv haft fokus på at få arbejdet med netop vores sponsorer og samarbejdspartnere gjort mere struktureret med nye kræfter i vores sponsorudvalg. Fundamentet for at styrke relationerne er således på plads.
Vores forening bygger på stærke værdier: fællesskab, frivillighed og fodboldglæde. Det er værdier, vi skal værne om – og samtidig arbejde for at udvikle, så vi også i fremtiden er en attraktiv klub for både nuværende og kommende medlemmer.
Afslutningsvis vil jeg sige tak til alle, der på den ene eller anden måde bidrager til vores forening. Sammen skaber vi noget særligt – og det kan vi være stolte af.
Formandens beretningen blev taget til efterretning og godkendt.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år v/kassereren
I kassererens fravær fremlagde formanden årsregnskabet for 2025.
Det var især resultatet af julecuppen som desværre ikke har leveret det ønskede resultat, der gav anledning til drøftelse på generalforsamlingen.
Regnskabet for 2025 blev godkendt.
Budgettet for 2026 blev gennemgået og godkendt
Behandling af indkomne skriftlige forslag
Der var ikke indkommet skriftlige forslag til behandling på generalforsamlingen
Valg af formand
Mike Winther genopstillede - og blev genvalgt
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
Gregers Johannesen og Maria Errebo Jensen genopstillede - og begge blev genvalgt
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Martin Åskar og Jacob Jensen blev begge genvalgt
Valg af revisor
Morten Juul genopstillede - og blev genvalgt
Eventuelt
En mulig udbedring af multibanen ved siden af klubhuset blev drøftet
Dirigent Lars Krunderup takkede for god ro og orden
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af generalforsamling i Kunstgræsforeningen
Valg af dirigent
Lars Krunderup blev valgt til dirigent og han kunne fastslå, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt via offentliggørelse på Støvring IF's hjemmeside og derved fuldt beslutningsdygtig
Aflæggelse af ledelsens beretning og vision for fremtiden v/formanden
Søren Bjerregaard Pedersen fremlagde ledelsen beretning og kunne berette om et travlt år, idet der blev igangsat arbejdet med at bygge opbevaringsskur ved kunstgræsbanen. Et skur som blev bevilget af Rebild Kommune til budgetåret 2025 med yderligere støtte fra Sparekassen Danmark.
Formandens beretningen blev taget til efterretning og godkendt.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år v/kassereren
Allan Bruun Kristensenfremlagde årsregnskabet for 2025.
Regnskabet for 2025 blev godkendt.
Budgettet for 2026 blev gennemgået og godkendt
Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen
Valg af bestyrelsesmedlem
Søren Bjerregaard Pedersen genopstillede og blev genvalgt
Valg af 1 suppleanter til bestyrelsen
Mathias Rasmussen genopstillede og blev genvalgt
Valg af revisor
Morten Juul genopstillede og blev genvalgt
Eventuelt
Kunstgræsforeningen vil gerne påtage sig opgaven med at undersøge hvad det koster at få skiftet underlaget på Multibanen ved klubhuset.
Dirigent Lars Krunderup takkede for god ro og orden