Menu

Referat af bestyrelsesmøde 9. september 2026

image
05. oktober 2026 kl. 16:20

Der blev orienteret fra de forskellige områder af klubben, hvor der fortsat arbejdes videre med en række indsatser og opgaver. Der er generelt god fremdrift, og der arbejdes løbende med at sikre en god struktur omkring klubbens aktiviteter og den fortsatte udvikling.

Der er nedsat et nyt Vildbjerg Cup-udvalg, som fremadrettet skal stå for koordineringen af klubbens deltagelse i Vildbjerg Cup og sikre, at alle praktiske opgaver omkring deltagelsen bliver håndteret.

Der blev orienteret om en række aktiviteter i klubben. Klubben har blandt andet investeret i en slush ice-maskine, så der fremover ikke er behov for at leje en maskine ved arrangementer.
Klubben skal have en ny hjemmeside, og der skal arbejdes videre med dette inden nytår. Der er undersøgt tre mulige løsninger, og bestyrelsen besluttede at gå videre med en løsning med fuld support, hvor klubben samtidig får adgang til relevante systemer som KlubOffice og DBU.
Der blev orienteret om, at klubben aktuelt har to praktikanter i et fire ugers forløb. De arbejder blandt andet med spørgeskemaer målrettet trænere, ledere og medlemmer. Bestyrelsen afventer resultatet af deres arbejde.
Afslutningsvis blev der drøftet et ønske fra bestyrelsens side om, at arbejde mere strategisk med kommunikation gennem året. Der skal derfor udvikles et årshjul med forskellige kampagner og temaer, fx den gode velkomst, Silent Week, præsentation af ansatte og andre relevante initiativer. Kampagnerne skal beskrives, så de kan bruges aktivt i klubbens kommunikation.



Luk