Menu

Referat af bestyrelsesmøde 3. juni 2026

image
10. august 2026 kl. 14:18
Til stede var: Mike Winther, Gregers Johannesen, Katrine de Vos, Maria Errebo Jensen og Christian Bak.
Der var en kort orientering fra de forskellige områder af klubben, hvor der generelt meldes om god fremdrift i de igangværende aktiviteter.
Arbejdet med hegnet ved anlægget er blevet udskudt og forventes nu gennemført i sommerferien efter fodboldskolen. I forbindelse med arbejdet vil nogle af de eksisterende stolper blive bevaret, mens andre udskiftes.
På sponsorområdet er der styr på de sidste årgangssponsorater, og foreningsopgaven er sendt ud og forløber tilfredsstillende.
Der arbejdes fortsat aktivt med fundraising. Der undersøges blandt andet muligheder for yderligere finansiering til en havetraktor, ligesom der er ansøgninger i gang vedrørende udlandstur samt træner- og lederaktiviteter. Der undersøges desuden fondsmuligheder målrettet klubbens nye hold. For at understøtte det fremtidige fundraisingarbejde arbejdes der på at etablere en database over relevante fonde og ansøgningsmuligheder.
Der blev orienteret om den kommende Matchday, hvor der i år er færre kampe end normalt, da dagen falder sammen med en kampfri weekend for de yngste årgange. Der arbejdes derfor på at supplere programmet med træningskampe.
Initiativet ”En del af holdet” forløber positivt, og det er besluttet at forlænge det nuværende forløb med yderligere to træninger. Herefter evalueres initiativet med henblik på en mulig fortsættelse efter sommerferien.
Der arbejdes samtidig videre med ”Små fødder leger”, hvor næste skridt blandt andet er bestilling af spillertøj.
Afslutningsvis blev der orienteret om udviklingen omkring GRO. Processen med forslag til udformningen fortsætter hen over sommeren, hvorefter et mindre antal forslag forventes udvalgt til videre bearbejdning. Det endelige forslag forventes at foreligge i oktober. Herefter vil bestyrelsen invitere alle interesserede i og omkring klubben ind til en drøftelse med fokus på om klubben skal være en del af projektet eller ej.
Luk