U 12-drenge årets afdeling i SIF Fodbold

Der blev delt tre pokaler/titler ud lørdag aften under en velbesøgt træner/lederfest i SIF Fodbold.
Jens Munk og Lars Krunderup fra klubbens bestyrelse stod for den første pokal, årets afdeling.
Jens indledte med at sige, at afdelingen var kendt for en supergod organisation med næsten 40 spillere i truppen. Afdelingen er også præget af stort engagement fra både trænere, spillere og forældre. Et helt unikt fællesskab præger afdelingen. og det uanset sportsligt niveau. Adskillige spillere indgår desuden i AaB-træningen. Og årets afdeling er, naturligvis U 12-drenge.
Lars Krunderup overrakte pokalen til de U 12-trænere, der var tilstede. Følgende syv trænere er med omkring U 12-drenge, nævnt i tilfældig rækkefølge: Brian Jepsen, Rasmus Olsen, John Pedersen, Mads Stenstrop, Jess Gregersen, Rene Hartung og Thomas Dam.
SIF-formand Poul Erik Lykke stod for overrækkelsen af pokalerne til årets børne-ungdomstræner samt årets leder.
Om personen, der skulle være årets børne-ungdomstræner, sagde Poul Erik Lykke:
Han er altid dedikeret til de opgaver, han påtager sig. Han har været i den afdeling, han er i nu, i en del år. Altid velafbalanceret. Nogle siger, han er lidt for rolig, men han går altid helhjertet ind i det, han laver. Som klub håber vi at have gavn af ham mange år frem i tiden. Førsteholdet i afdelingen var et point fra førstepladsen, og andetholdet sluttede midt. Årets børne-ungdomstræner er: Morten Henriksen (foto herunder) fra U 13-piger.
Den sidste kåring var årets leder i SIF Fodbold.
Her sagde Poul Erik Lykke:
Om ham er vi nødt til at kigge lidt tilbage på 2014/2015. Han har arbejdet i klubben på mange områder og med mange opgaver. Og han arbejder nogle gange døgnet rundt, skulle man tro. Det vidner flere mails om, men det stilnede lidt af på den front i sommer, da han fik nyt job. På et tidspunkt manglede det næsten 60.000 kr. i kontingentindbetalinger. Den opgave påtog han sig, og kontingentrestancen var nede på 1500 kroner. Men forinden havde diverse spillere også mødt denne person ud for eksempelvis Brugsen eller nede foran omklædningsrummene, hvor han rykkede for kontingentindbetalinger. Han har også tidligere siddet i bestyrelsen i klubben og aktuelt kampfordeler. Årets leder er: Henrik Pilgaard (foto herunder).
Henrik Pilgaard får overrakt pokalen ved en senere lejlighed. Han deltog ikke i lørdagens træner/lederfest.