SIF forlænger med JS-trænerduo

SIF har forlænget aftalen med JS-cheftræner Allan Christensen og JS-assistenttræner Tuncay Demirell for yderligere 1 år, således at begge aftaler løber til udgangen af 2016.
- Jeg er rigtig glad og tilfreds med at vi nu har sikret arbejdsro omkring vores bedste seniorhold i det næste halvandet år. Både Allan og Tuncay har arbejdet længe med spillerne og præsteret glimrende resultater og en positiv stemning i vores seniorafdeling. Derfor var det også vores førsteprioritet at få forlænget med dem begge, og det er nu lykkes, hvilket jeg er rigtig glad for, udtaler sportschef Rasmus Gissel.
- Noget af det mest positive er at det er lykkedes at integrere så mange unge spillere i seniorafdelingen. Det er selvsagt både et resultat af et mangeårigt flot stykke ungdomsarbejde, og samtidig flot trænerarbejde i seniorafdelingen, for specielt den overgang har tidligere været meget svær. Det har Allan, Tuncay og de øvrige trænere i seniorafdelingen været dygtige til og det forventer jeg fortsætter i den kommende periode også, hvor der igen er en række spændende spillere i U19-afdelingen, slutter Rasmus Gissel.