Menu

- Nu skal vi bare have de sidste i gang

image Allan Christensen, cheftræner for herresenior i SIF Fodbold. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
28. januar 2016 kl. 13:17
Allan Christensen, cheftræner for herresenior, glæder sig over, at der nu kan trænes på en flot kunstgræsbane, men hos både første- og andethold mangler man lige at få den sidste håndfuld spillere i gang i den nye sæson. En tidligere Superliga-spiller har meldt sig ind i SIF Fodbold. Læs mere her...

Herresenior har overstået de første træningspas, og selvom fremmødet har været pænt, så er det endnu ikke alle, der er kommet ud af deres vinterhi.

- Vi har været rigtig glade for at kunne komme i gang på en ny og flot kunsgræsbane. Det giver altså nogle helt andre vilkår for, at vi kan lave noget fornuftig træning - også her i vintermånederne. Vi savner dog fortsat en lille håndfuld spillere, og det gælder både første- og andetholdet. Det vil være helt perfekt, hvis alle mand troppede op nu og deltog i forberedelserne til en ny og særdeles spændende sæson for klubben, siger Allan Christensen.

Førsteholdet hos herresenior skal spille med i Jyllandsserien 1, hvor der skal kæmpes om oprykning til Danmarksserien - mens forårets nedrykning fra Jyllandsserien skal afgøres i Jyllandsserien 2. SIF Fodbold er - uanset resultaterne - med andre ord sikret JS-status 2016 ud.
Andetholdet skal genfinde sig selv i Serie 3 efter efterårets franske visit i Serie 2, hvor det i denne omgang "kun" blev til nyfunden status i efteråret 2015 efter oprykning fra Serie 3 i foråret 2015.

JS-cheftræneren kan i øvrigt glæde sig over, at en tidligere Superliga-spiller har meldt sig under fanerne i SIF Fodbold.
Det gælder 33-årige Kaspar Rynkeby med en fodboldfortid i bl.a Silkeborg IF, Viborg FF og Randers Freja. Han spillede i sine ungdomsår i AaB og har senest spillet for Vrå/Børglum og var med på dette mandskab, da SIF mødte dem i Serie 2.

- Vi spiller den første træningskamp med JS-holdet om små 14 dage. 4-5 testkampe er fastsat, så vi bliver klar til forårspremieren ude mod aarhusianske Vatanspor, slutter Allan Christensen.
Et tilsvarende antal træningskampe er på menuen for andetholdet i Serie 3.

Der er i øvrigt spillermøde hos herresenior i aften (torsdag 28/1), hvor den overordnede plan for foråret 2016 skal snakkes på plads.

Luk