Menu

Andenplads og slutkamp streget

image Serie 2-kvinder fik en skrivebordssejr i sidste spillerunde hjemme mod VGF, og Gug snuppede billetten til Serie 1. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
18. oktober 2015 kl. 11:08
Serie 2-kvinder måtte se Gug Boldklub sætte sig på førstepladsen og gribe billetten til Serie 1, og SIF-mandskabet vinder søndagens hjemmekamp mod VGF på skrivebordet. Det blev dermed til en flot - men også lidt ærgerlig - andenplads for SIF-kvinderne. Læs mere her...

Serie 2-kvinderne fra SIF Fodbold kunne kun bruge et uafgjort resultat i lørdagens opgør 17/10 i sidste spillerunde på Soffy Road mellem Vejgaard og Gug til noget.
En pointdeling her ville betyde, at SIF selv kunne snuppe førstepladsen søndag 18/10 hjemme mod VGF (Vegger-Farsø-Gundersted) og slutte af med en elevatortur op i Serie 1.

Men det drømmescenario blev ikke til noget.
Gug besejrede VB 3-0 lørdag og nåede op på 25 point for efterårets 10 kampe, målscore 44-15.

Og den lidt flade fornemmelse blev ikke mindre, da det stod klart, at VGF ikke kunne mønstre hold til søndagens kamp i Støvring. Udeholdet er blevet taberdømt.

Det betyder, at SIF slutter på andenpladsen med 24 point for 10 kampe, målscore 35-16. Vejgaard må tage til takke med tredjepladsen.


SIF-kvinderne kan se tilbage på otte sejre i 10 kampe. Nederlagene kom ude mod Vejgaard og hjemme mod Gug.
Samlet dog et rigtigt fint efterår for SIF-kvinderne, der synes at være inde i en positiv udvikling, hvor træningskultur og sammenhold har fået store plusser.

 

 

Luk