Ernæringsekspert giver gode råd

Uden mad og drikke, fungerer helten ikke.
Det gælder også fodboldhelte, små som store.
Det er vist de fleste bekendt, at det IKKE er helt lige meget, hvad man putter i munden og videre ned i fordøjelsessystemet, hvis man dyrker megen idræt.
Og for en masse ungdomsspillere er kroppen under opbygning, mens man eksempelvis spiller fodbold i SIF Fodbold. Det kan derfor være ret så vgtigt, at man spiser rigtigt/fornuftigt, så kroppens byggesten får bedst mulige vilkår for at sidde rigtigt og fungere hensigtsmæssigt.
Det med fonuftige spisevaner og idræt får både spillere og forældre i SIF Fodbold nu mulighed for at blive klogere på.
Klubben har nemlig fået tilknyttet Johan Seistrup, der læser til ernæringsvejleder. Han skal i praktikforløb i klubben, og i hele juni måned kan interesserede få indviduel vejledning hos ham - det gælder også hold i klubben.
Torsdag aften 2/6 kl. 19.30 i klubhuset kommer Johan Seistrup med et oplæg om emnet, og alle interesserede er velkomne. Måske er det mest relevant for U 14 og ældre, men også de yngre spillere/forældre er særdeles velkomne.
Til daglig er Johan Seistrup (foto herunder) også elite-svømmetræner i Aalborg Svømmeklub.