Menu

Referat bestyrelsesmøde 8. oktober 2025

image
22. oktober 2025 kl. 12:57
REFERAT:
 
Tilstede var: Mike Winther, Morten Bang Henriksen og Martin Høj Pedersen. Der var afbud fra Gregers Johannesen, Katrine de Vos og Maria Errebo Jensen. Christian Bak deltog under hele mødet bortset fra Bestyrelsens eget ”Eventuelt”.
 
Matchday den 13. september blev evalueret, og indtrykket var at arrangementet helt overordnet var en succes. Omsætningen var også bedre end sidste år.
 
Til gengæld er det lidt mere udfordrende omkring foreningsopgaven. Det opleves, at der er en del sidste-øjebliksafbud og at der slet ikke svares på henvendelser. Der bruges derfor alt for meget tid på koordinering og opfølgning, hvilket ikke er holdbart. Det skal vi have strammet op omkring.
 
Samtidigt kunne Christian oplyse, at der også blandt trænerne smutter nogle deadlines. Det tyder på, at ikke alle mails/opslag bliver læst, hvilket må være blandt kravene til klubbens trænere.
 
Der var på forhånd rundsendt udkast til alkoholpolitik i Støvring IF Fodbold. Der blev foreslået nogle mindre justeringer inden den offentliggøres, men hovedbudskaberne ligger helt fast:
  • Der må ikke medbringes alkohol på klubbens område,
  • der må ikke sælges alkohol til unge under 18 år og
  • man må ikke optræde synligt beruset under udførsel af lederopgaver i Støvring IF Fodbold
Mange har bemærket at der endeligt er kommet gang i ”Projekt Skur” for enden af kunstbanen. Skuret forventes at være færdigt medio november.
 
Efter en kort status på økonomien i 2025 gennemgik Martin budgetforslag for 2026. Forslaget så meget fornuftigt ud, og udviser et forventet lille overskud for det kommende år.
 
Næste møde er 5. november.
 
Luk