Menu

Referat bestyrelsesmøde 5. november 2025

image
25. november 2025 kl. 12:21
Tilstede var: Mike Winther, Gregers Johannesen, Maria Errebo Jensen og Morten Bang Henriksen. Der var afbud fra Katrine de Vos og Martin Høj Pedersen. Mike Kurtz deltog under hele mødet bortset fra Bestyrelsen eget ”Eventuelt”.
 
Alkoholpolitikken har fået et par justeringer og forventes endeligt godkendt på kommende bestyrelsesmøde. Hovedbudskaberne, der blev fastslået på seneste bestyrelsesmøde er uændrede.
Fra foreningsopgaveudvalget er den første melding omkring julekalendersalget at det er kommet rigtig godt i gang. Af andet nyt kunne oplyses, at det fremtidige samarbejde med Nibe Festivalen skal evalueres og der er er planlagt et møde mellem parterne i januar 2026.
Cafeterieudvalget glæder sig allerede nu til at åbne i det nye år. Køkkenet er malet og de nye elementer er klar til opsætning.
Mike Kurtz kunne berette at det nye tøj er ved at blive koordineret med trykning – der startes med de årgange, hvor turneringerne begynder tidligst i det nye år. ”Projekt Skur” forenden af kunstbanen er efter planen snart færdigt, og der vil derefter skulle kigges på indkøb af traktor til kunstbanen.
Ordningen med robotklippere på græsbanerne ved klubhuset skal evalueres med kommunen. Der er behov for nogle tilpasninger i ordningen set fra klubbens side.
7. februar 2026 afholdes træner-/lederfest
Luk