Menu

Hop med på bussen til Hanstholm lørdag

image Serie 1 slog senest Nibe Boldklub 3-0 i et opgør, hvor Mads Harbo lavede hattrick. Han scorede også begge mål i 2-1-sejren i hjemmekampen forinden mod Gundersted IF. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
16. oktober 2019 kl. 10:59
Interesserede kan komme med i en sponsoreret bus til Serie 1-herrers udekamp i Hanstholm på lørdag 19/10. Afgang fra klubhuset lørdag kl. 11.45, og SIF-cheftræner Calle Facius er kontaktperson - læs mere her...

Det er Tommy Lundquist, halinspektør i Arena Himmerland, og Café Baghånd fra samme destination, der sponsorer bustransporten til og fra Hanstholm på lørdag, når Serie 1-herrer møder Hanstholm IF i tredjesidste spillerunde i en pulje, hvor nærmest alt fortsat kan ske for de fleste af holdene i puljen.

  • Der er plads til andre end SIF-spillerne og ledere, og interesserede kan henvende sig til SIF-cheftræner Calle Facius - mobiltlf: 2939 4008.
  • Der er afgang fra P-pladsen ved klubhuset i Støvring lørdag kl. 11.45. Kampen fløjtes i gang kl. 15.00 i Hanstholm.

SIF-mandskabet er efter sidste uges hjemmesejre over henholdsvis Gundersted IF og Nibe Boldklub rykket op på tredjepladsen med 19 point på kontoen lige i baghjulet på Gundersted (22 point) og Løgstør IF (21 point) som nr. et og to - men SIF har samtidig blot en margin på to point ned til Thisted FC, der aktuelt indtager den sjetteplads, der i den sidste ende udløser playoff mod en toer fra Serie 2.
Hanstholm IF er nr. 7 med 10 point, mens MorsØ FC er nr. 8 med blot tre point på bogen. Alle hold har spillet 11 af efterårets 14 kampe.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/en-time-paa-1-klasse-og-hattrick-af-harbo/

Luk