Menu

Fest for U 12-piger og drenge i klubhuset

image U 12 - piger og drenge - havde en rigtig hyggelig aften i kubhuset i Støvring.
Af Gitte Hartung
11. november 2019 kl. 10:42
Fredag 8. november var der fest for U 12 - piger og drenge - i SIF Fodbolds klubhus, hvor begge årgange markerede sæsonens afslutning. Igen i år var der massiv opbakning til arrangementet, hvor aktivitetsudvalget havde planlagt en festlig aften for børnene. Læs mere her...

Vandkæmmet hår, flotte fletninger, fine kjoler og nystrøgede skjorter fyldte i lokalerne, hvor børnene normalt er klædt i de blå/hvide farver. Der var inviteret til middag kl. 18, hvor de startede med champagne.

Drenge og piger var blandet ved middagen og placeret ved de pyntede borde.

Det er altid et højdepunkt, når der skal foretages kåringer i begge årgange, og også i år blev der fundet årets spiller, årets fighter, årets kammerat og årets bobler.

Sidste år var der t-shirts til de heldige vindere, men i år var der pokaler til vinderne.

  • Årets spiller 2019 blev Clara og Asger.
  • Årets fighter 2019 blev Ellen og Tobias.
  • Årets kammerat 2019 blev Nancy og Mads B.
  • Årets bobler 2019 blev Sofie Trolle og Mathias.

Tillykke til børnene.

Efter kåringen blev musikken tændt i de tilstødende lokaler, og der blev hygget, leget, spillet og danset i klubbens lokaler. Børnene kunne bestille alkoholfrie drinks i baren, og de blev nydt med masser af livlig snak hen over de store bakker med chips.

Igen i år en aften, hvor SIF-værdien omkring sammenhold stod skarpest. En sand fornøjelse at se børnene som en årgang på tværs af niveauer og køn.

En stor tak til cafeteriet for god forplejning til børn, trænere og aktivitetsudvalg.

På aktivitetsudvalgets og trænernes vegne tak for lån af U 12-børnene til denne aften.

Med sportslig hilsen Gitte Hartung

Luk