Menu

Amalie vender hjem til Støvring IF

image
11. januar 2024 kl. 13:52
Amalie vender hjem til Støvring IF

Det er med stor fornøjelse at vi kan informere jer om at vi i Støvring IF netop har fået tilgang af en af vore egne tidligere spillere i form af Amalie Fyllgraf Poulsen, der de seneste sæsoner har tørnet ud for AaB Elite pigeafdelingen og senest for U19 Elite holdet.

Men Amalie er nu glædeligt vendt hjem til en af barndomsklubberne, nemlig vores Støvring IF og byen hun stadig bor i, Amalie havde nogle glimrende sæsoner her i Støvring IF sammen med de mange andre årgang 2006 piger der dengang huserede under Lene Mumgård og Carsten Grøn. Inden Amalie trak i den dengang blå/hvide trikot her i klubben, trådte hun sine allerførste fodboldsæsoner i naboklubben ikke langt herfra, nemlig hos IK Frem Sønderup/Suldrup.

Vi er selvfølgelig glade for at have Amalie tilbage her i klubben, hvor hun vi udgøre en fin forstærkning til både Kvindesenior og U17 pigeafdelingen, for Amalie er nemlig stadig så ung, at hun kan vælge og vrage om hvilken trup hun vil høre til af de nævnte og det vil sikkert blive en kombination, med kampe for både Damesenior i Serie 1 og hos vores vildt dygtige U17 Liga 1 piger som spiller på højest mulige niveau, for kender man Amalie, så kan hun ikke få fodbold og kampe nok i hendes dagligdag.

Hun er derfor faktisk også allerede startet op i SIF farverne hos U17 pigerne, der har haft hende med til diverse indendørs stævner og selvfølgelig træning her i de sidste par måneder af 2023 og det vil hun fortsætte med resten af indendørs sæsonen de næste måneder.

Vi glæder os til at byde Amalie for alvor velkommen til vores Standerhejsning her i klubben, der snart finder sted her den 27. januar.

Tag godt imod Amalie Fyllgraf Poulsen - se lige hvordan de blå farver klær´ hende perfekt :-)

//David Jakobsen - Støvring IF
Årgangsansvarlig - U17 pigeafdelingen
Luk