Menu

Serie 3 sikret mod nedrykning

image Søren Milde og Serie 3 er sikret endnu en sæson i rækken. 2. pinsedag gælder det Gudumholm IF på udebane i tredjesidste spillerunde.
Af Jørn Eriksen
09. juni 2019 kl. 16:13
Både Serie 3 og Serie 4 spiller på udebane mandag 2. pinsedag i tredjesidste spillerunde. Serie 3-holdet kan spille helt frit mod Gudumholm IF, idet en Dall/Ferslev IF-sejr over LKB/Gistrup i dag (pinsedag, red.) sikrede SIF-mandskabet mod nedrykning - læs mere her...

Serie 3-træner Søren Milde havde et vågent øje på en livescore fra kampen mellem Dall/Ferslev IF og LKB/Gistrup i dag (pinsedag, red.), og resultatet gik SIF-mandskabets vej.

Dall/Ferslev IF hentede i 12. forsøg sæsonens første point og sejr ved at besejre LKB/Gistrup 1-0 i et bundopgør, og dermed kan hverken RKG Klarup eller LKB/Gistrup skubbe SIF-mandskabet væk fra redningsplanken til endnu en sæson i Serie 3, femtepladsen.

SIF-holdet, der 2. pinsedag møder en af bejlerne til oprykning, Gudumholm IF, på udebane med kickoff kl.13.30, har 15 point på kontoen inden dette opgør, og RKG Klarup kan maksimalt nå 14 point - og RKG Klarup 13 ditto.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291170/opslagstavle

- Vi kan spille helt frit nu. Billetten til Serie 3 efter sommerferien er hjemme. Vi satser på en 4-4-2-opstilling mod Gudumholm IF, idet vi får både Kasper Bøgh og Niclas Plougmann ned fra JS-bruttotruppen. Gudumholm IF, der er et fysisk stærkt hold, skal bruge en sejr, hvis de vil holde snor i Svenstrup-Godthåb IF og Gug Boldklub i topstriden, og for os gælder det om at havde god kontakt mellem kæderne, og spillerne skal være klar til en kamp med masser af dueller og nærkampe, siger Søren Milde.

Det særdeles unge SIF-hold er altså klar til Serie 3 efter sommerferien. Playoff og muligheden for ekstraordinær nedrykning på grund af tungt jysk-fynsk nedfald fra 2. division og DS skulle i følge DBU Jylland ikke få betydning for Serie 3-puljerne, idet der er udtrækninger m.v., der får kabalen til at gå op.

  • Serie 3-truppen til udekampen mod Gudumholm IF: Rasmus Nygård, Sebastian Meyer Poulsen, Rasmus Carøe Eriksen, Michael Wædeled Andersen, Ardeshir Ebrahimi, Malthe Christiansen, Kenneth Møller, Selemani Kikwangazala, Marcus Skovhus Pedersen, Jens Janum Riis, Michael Toft Nielsen, Kasper Bøgh og Niclas Plougmann.

Tredjeholdet hos herresenior, Serie 4, spiller også på udebane 2. pinsedag. Modstanderen er Skørping IF Frem, og der er kickoff kl. 13.00 i Skørping.

  • Serie 4-truppen til den kamp: Anders Snitker Jensen, Jesper Gustavsen, Mads Borup Steen, Mike Long, Mike Hansen, Kasper Ronge Mikkelsen, Christian Rytter Nielsen, Mathias Blad Krogh, Tommy Thrysøe Madsen, Mads Dahl, Jeppe Bloch Jensen, Frederik Lykke og Mads Frost.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-3-fik-afvaerget-stoerre-kollaps/

 

 

 

 

 

 

Luk