Menu

Flot afslutning af Serie 2-damerne

image Glæde i SIF-lejren efter Julie Franks (tv.) scoring på straffespark. Gæsterne fra Hornum IF vandt dog kampen 3-1. Foto: Hanne Andersen
Af Lene Mumgård, træner for Serie 2-damer
20. juni 2019 kl. 16:44
Serie 2-damerne fightede fornemt og kunne have fortjent sejren i sidste spillerunde hjemme mod det kommende Serie 1-hold fra Hornum IF, der vandt 3-1 - se Hanne Andersens skarpe fotos fra kampen. Læs mere her...
  • Serie 2-damer, oprykningsspillet, spillet tirsdag 19/6:
  • Støvring IF - Hornum IF 1-3

Tirsdag aften 18/6 stod den på sidste spillerunde i Serie 2.1-opryknings spillet. Hornum IF var flere runder inden rykket op i Serie 1. Vi havde bestemt æren at spille for. Et stort nederlag til Hornum i første kamp skulle forbedres.

Med en lidt defensiv tilgang spillede vi en rigtig flot kamp, hvor vi alle 90 minutter spillede helt op med det kommende Serie 1-hold fra Hornum.

De første 45 minutter har vi flere chancer end Hornum. Desværre ville bolden ikke ind over stregen. De sidste 45 minutter bølgede det frem og tilbage.

Alle Støvring-pigerne gav sig 100 procent - en sejr til Støvring havde IKKE været ufortjent.

Kampens resultat blev 1-3.

Støvrings mål blev sikkert sat ind på straffespark af vores suveræne topscorer Julie Frank.

En rigtig flot afslutning på forårets sidste kamp.

Til sidst vil jeg takke hele truppen for hyggeligt år. I er nogle fantastiske piger.

Jeg ønsker jer ALT det bedste.

Tusind tak for den flotte forældre opbakning. Det har været en fornøjelse at stå på linjen med jer.

  • SIF-truppen i forårets sidste kamp for Serie 2-damerne - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Anne Kibsgaard, Caroline Elmer, Emma Bjerg, Johanne Kjærgaard, Julie Frank, Katrine Haals Stenvang, Kristine Lyngby, Kristine Mønsted Lykholt, Majken Frost, Mathilde Holmgaard, Nadja Godsk, Nanna Elise Knudsen, Sisse Marie Holmgaard og Sofie Søndergaard.

Med sportslig hilsen
Lene Mumgård, nu forhenværende træner for Serie 2-damer

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/0-9-nederlag-taget-med-hoejt-humoer-og-smil/

 

Luk