Menu

Calle Facius: Vi havde fortjent bedre

image SIF-cheftræner Calle Facius (tv.) og målscoreren i udekampen mod Skive IK, Mads Harbo. Skive IK vandt opgøret 3-1. Foto: Rasmus Gissel
Af Jørn Eriksen og Rasmus Gissel (foto)
18. august 2019 kl. 20:41
Serie 1, førsteholdet hos herresenior, havde tre friløbere inden pausen i søndagens efterårspremiere på udebane mod Skive IK, der afgjorde kampen til egen fordel i den sidste halve time og sejrede 3-1 - læs mere her...
  • Kampfakta:
  • Serie 1, herrer:
  • Skive IK - Støvring IF 3-1 (0-0)
  • Mål:
  • 59. minut: 1-0 Maciej Andreas Sciborowski.
  • 73. minut: 2-0 Jesper Søgaard Frandsen.
  • 82. minut: 3-0 Jesper Søgaard Frandsen.
  • 88. minut: 3-1 Mads Harbo.
  • SIF-startopstillingen, 4-5-1: Mikkel Blad Krogh - Nicolaj Hvilsom, Lars-Bo Hansen, Tobias Buus og Nikolaj Thorhauge Jacobsen - Casper Henriksen, Thomas Nielsen, Anders Nielsen og Mads Harbo - Christian Guldager - Lasse Pilgaard.
  • Bænken denne gang: Jens Janum Riis, Sebastian Meyer og Calle Facius (14. mand, idet Mathias Kielgast ikke blev klar til kampen p.g.a en skade).
  • Indskiftninger, SIF:
  • 52. minut: Casper Henriksen og Lasse Pilgaard ud - Sebastian Meyer Poulsen og Jens Janum Riis ind.

- Vi burde have ført 2-0 eller 3-0 ved pausen, og vi var klart bedst i den første time, men deres bedre fysiske form blev tydelig i den sidste halve time. Et ærgerligt nederlag, men vi kan heldigvis tage en masse positive elementer med fra kampen, hvor engagementet intet fejlede. Taktisk kom vi frem til de omstillinger, vi havde ønsket os i den første time - men vi fik desværre ikke scoret på mulighederne, siger SIF-cheftræner Calle Facius.

Tre friløbere i første halvleg til SIF-mandskabet gav ikke gevinst, og en fjerde kort efter pausen gav heller ikke SIF en vital føring, og i den sidste halve time overtog hjemmeholdet styringen af kampen.

- Vi skiftede ud 7-8 minutter efter pausen. Jens Janum Riis og Sebastian Meyer Poulsen kom ind på hver deres kant, og de gjorde det begge helt fint. Ud kom Casper Henriksen og Lasse Pilgaard, der var trætte. Det betød, at Christian Guldager blev frontløber, og Mads Harbo blev forreste mand på midtbanen, forklarer Calle Facius, der selv optrådte som 14. mand på holdkortet, idet Mathias Kielgast ikke blev spilleklar p.g.a en skade.

SIF var pisket til at åbne op og satse frem ad banen, da Skive IK var kommet på 2-0 i det 73. minut, og det udnyttede hjemmeholdet også til at øge til 3-0 med otte minutter igen. Mads Harbo reducerede til 3-1 i det 88. minut.

- I den første time havde vi dem, hvor vi gerne ville, og vi fik de omstillinger, der kunne have kastet scoringer af sig. Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indsats, og det blev de små marginaler samt fysikken, der blev afgørende. Vi må lade det gå ud over Løgstør IF i hjemmekampen på onsdag, slutter Calle Facius.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 1-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/meyer-kan-faa-foersteholds-debut-i-premiere/

Luk