Menu

Referat af bestyrelsesmøde d. 10. april 2024

image
11. april 2024 kl. 12:00

Overdragelse af opgaver fra den gamle til den nye bestyrelse
Søren Bjerregaard, Brian Schmidt og Martin Åsker deltog i mødet, hvor overdragelse af deres
opgaveområder blev talt igennem i forhold til overdragelse til ny bestyrelse.

Fra Søren er det især opgaver vedr. kontakt til Rebild kommune i forbindelse med Svinget,
materielgården og en fastholdelse af den gode dialog og samarbejde med kontaktpersonerne
i Rebild kommune. SIF får forsat glæde af Søren Bjerregaards kompetencer, da han
fortsætter inden for fundraising sammen med det i forvejen stærke team.

Fra Martin overdrages der opgaver vedr. Træner-Lederfest. Martins Åskar fortsætter i SIF
sponsorudvalg, og dermed også som bindeled mellem sponsorudvalget og tøjudvalget.

Martin Åskar fortsætter også med opgaverne omkring Hoppeborgen og SIF Matchday.

Brian overdrager opgaver vedr. alkoholbevillingen, samt andre praktiske bestillingsopgaver i
klubben. Brian fortsætter i Tøjudvalget, hvor ny ordning skal drøftes. Der skal desuden
tænkes en ny struktur omkring tøjet, da dette er voldsomt tidskrævende.

Der blev ordnet en masse praktiske ting. og der skal gives chips til nye
bestyrelsesmedlemmer, og hjemmeside opdateres med nye informationer vedr. bestyrelsen
osv.
Bestyrelsen havde ligeledes en indledende drøftelse omkring, hvordan de bliver mere
synlige og hvordan vi får relevant information ud til medlemmerne.

SIF gavekort udfases
Gavekortene, som vi kender dem, er blevet nedlagt, idet ordningen ikke er inden for
gældende regelsæt.

Christian Bak udarbejder forskellige oplæg, der præsenteres for
bestyrelsen, således at det fortsat er muligt at anerkende trænernes indsats.

Rengøring i klubhuset
Der ønskes en endnu højere standard for rengøring i klubhuset, og der tages en snak med
Mike Kurtz samt et eksternt rengøringsfirma for at drøfte de forskellige løsninger. Det er
bestyrelsens ønske, at standarden for rengøring, i især køkkenet og baglokaler stiger i takt
med, at der er væsentligt højere omsætning i cafeteriet, og flere mennesker i klubhuset.

Åbningstider i cafeteriet
Bestyrelsen har besluttet, at såfremt en årgang ikke kan besætte vagterne i cafeteriet i den
tildelte uge, så holder cafeteriet lukket.

Referent
Gitte Hartung

Luk