Alle trænere på plads til efter sommerferien
På trænersiden får vi efter sommerferien tilgang af to nye trænere og en tilbagevendende.
Sekib Halilovic overtager posten som årgangsansvarlig for U14D, bakket op af en stærk forældregruppe.
For U16D overtager Andreas Jølstad Jensen posten som årgangsansvarlig. Andreas har indtil nu været træner i Hobro. Andreas vil efter sommerferien opstarte årgangen og indkalde forældre til møde omkring assistance i forbindelse med holdene.
U17D er normalt en svær årgang grundet efterskole, og det er også tilfældet i år. Af denne grund opstartes afdelingen efter sommer sammen med U19 drenge, hvor der er tilgang til de to nuværende trænere Carsten Frederiksen og Jakob Jensen af en gammel kending, nemlig Torben Mølgaard. De tre trænere tager i fællesskab U17/U19-afdelingen efter sommer, hvorefter vi ser situationen an. Hovedfokus er at sikre et godt miljø og fodboldtilbud for de unge.
Vi ønsker fra klubbens side god sommer til alle parter – og vi glæder os til at se jer igen efter ferien.