Menu

50.000 kr. til "Den Gode SIF-træner"

image 50.000 kroner til at videreudvikle SIF-trænere. Lidt af en julegave på forskud. Arkivfoto
Af Lars Krunderup, SIF-formand
13. december 2018 kl. 21:32
I slutningen af november er der kommet en tidlig julegave til SIF Fodbold. Læs mere her...

DIF's og DGI's foreningspulje har nemlig honoreret en SIF-ansøgning til kompetenceudvikling af trænere med en tildeling på 50.000 kr.

Projektet kaldes "Den Gode SIF-træner", og det har oprindelig været tanken at tilbyde alle trænere og potentielle trænere i SIF et kursus målrettet opgaven med at være træner i SIF. Det oprindelige projekt havde et budget på 96.000 kr., så vi regner ikke med at kunne gennemføre projektet i fuldt omfang. I løbet af vinterpausen vil der blive taget stilling til hvilke dele af projektet, der vil kunne gennemføres for de tildelte 50.000 kr.

I projektets formålsbeskrivelse hedder det blandt andet:

"... Vi vil med dette projekt sikre os, at vores værdigrundlag kommer ud i alle afkroge af foreningen - både i ord og handlinger. I den forbindelse er træneren en central person. Vi vil med projektet gøre en yderligere indsats for, at vores - dygtige og engagerede - trænere er helt skarpe på, hvor vi/de vil hen. Vi vil sikre os, at alle trænere gennemgår et 5-timerskursus (Den Gode SIF-træner) sammen med deres SIF-træner-kolleger. Kompetence-løft, begejstring og engagement er i den forbindelse nøgleord. Vi vil med dette projekt sikre os et kompetence-løft, som er målrettet den enkelte som SIF-træner samt give vore trænere et fælles boost..."

 

Luk