Menu

U 14-drengene blæste Aars omkuld

image U 14-førsteholdet i samlet flok efter 8-2-sejren i Aars. Foto: Lars Hvilsted
Af Lars Hvilsted, holdleder U 14 1-drenge
14. april 2019 kl. 00:14
Førsteholdet fra Støvring IF U 14-drenge spillede lørdag 13/4 på udebane i Liga 3, hvor modstanderen var Aars IK. SIF-drengene hentede en storsejr på 8-2, og fundamentet til den sejr blev lagt i første halvleg. Læs mere her...

Kampen var præget af en stærk blæst på den åbne bane, og det var en mindre udfordring for begge hold i hver halvleg.

Støvring valgte medvinden i første halvleg, og hjemmeholdet blev da også i den grad blæst tilbage på banen med hele seks mål til drengene i blåt inden pausen.

Efter pausen kom hjemmeholdet lidt mere ind i kampen, med to mand i overtal p.g.a. reglen om ekstra spiller ved tre og seks måls forskel. Læg dertil medvinden, der nu var med hjemmeholdet, og kampen blev lidt mere jævnbyrdig. Dog stadig med Støvring som den dominerende part.

Støvring bragte sig først på 7-0, inden Aars fik reduceret på straffespark til 7-1 af den tidligere Støvring-spiller Mario Sandu og siden 7-2, inden Støvring lukkede kampen af til slutresultatet 8-2.

SIF-træner Joakim Nielsen var tilfreds med de mange mål, men han havde gerne set, at drengene havde spillet til 0. Men det vigtigste var de tre point, og nu står Støvring-holdet med seks point efter to kampe og med en målscore på 11-2.

Nu er der påskepause for U 14-drengene, og næste kamp i Liga 3 er på udebane onsdag 24. april kl. 18.30, hvor modstanderen er B52 Aalborg, som holdet for en uge siden besejrede med 3-0 i den omvendte kamp i Støvring.

  • Kampfakta fra kampen i Aars:
  • 9. minut: 0-1 Malthe Frederiksen – assist Malthe Krogh
  • 14. minut: 0-2 Andreas Nicolajsen – assist Malthe Frederiksen
  • 23. minut: 0-3 Malthe Frederiksen
  • 25. minut: 0-4 Christian Rolin Smed – assist Malthe Krogh
  • 26. minut: 0-5 Malthe Krogh
  • 34. minut: 0-6 Laurits Birch Christensen – assist Christian Rolin Smed
  • 41. minut: 0-7 Christian Rolin Smed
  • 46. minut: 1-7 Mario Sandu – straffespark
  • 65. minut: 2-7 Habbert Nsengiyumva
  • 66. minut: 2-8 Simon Greth – assist Mads Vestergaard
  • Støvring stillede op med følgende mandskab: Simon Viltoft, Andreas Nicolajsen, Noah Pedersen, Mads Vestergaard, Olti Xhigoli, Laurits Birch Christensen, Oliver Jensen, Erik Kold, Malthe Krogh, Malthe Nyholm Frederiksen, Christian Rolin Smed, Daniel Primdahl og Simon Greth.

Med sportslig hilsen
Lars Hvilsted - holdleder U14-1-drenge

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/sejr-paa-3-0-trods-manglende-ild-i-oejnene/

 

Luk