Menu

U 13 Liga 2-drenge tæt på sejren

image U 13-cheftræner Brian Foldager i gang med en peptalk i Bjerregrav i udekampen mod Horbæk SF. Fotos: U 13-drenge
Af Lars Hvilsted, U 13-drenge
06. april 2018 kl. 10:33
U 13 Liga 2-drenge var torsdag 5. april på besøg i Bjerregrav Boldklub, som lagde græs til kampen mod Hornbæk SF. Det opgør samler SIF-mandskabets holdleder, Lars Hvilsted, op på i dette indlæg - læs mere her...

Fodboldkampen blev afviklet under svære forhold, idet græsbanen var meget blød og ujævn. Samtidig blæste der en stiv kuling på langs af banen.

Støvring skulle tilbage på ret kurs efter nederlaget på hjemmebane mod Mariager på 0-1 24. marts. Ved den lejlighed virkede Støvring-drengene ikke klar fra start og manglede den sædvanlige fightervilje.

Torsdag aften var drengene helt klar fra start i kampen mod Hornbæk SF. Støvrings anfører, Mathias Graversen, valgte meget fornuftigt medvinden i første halvleg. Der skulle kun gå ét minut af kampen, før Christian Rolin kunne spille angrebsmakkeren Malthe Frederiksen helt fri foran mål, og Malthe sparkede sikkert Støvring foran med 1-0. Herefter pressede Støvring godt på, men SIF fik desværre ikke udbygget føringen i starten af kampen.

Derimod fik Hornbæk SF udlignet til 1-1 på et kontraangreb efter 9 minutter. Herefter bølgede kampen frem og tilbage i første halvleg. I det 27. minut fik Malthe Frederiksen tilkæmpet sig et straffespark, som han sikkert selv eksekverede, til en 2-1 føring til Støvring lige før pausen. Med lidt held i sprøjten havde Støvring ført med 1 til 2 mål mere efter en flot første halvleg af drengene.

Anden halvleg blev afviklet under svære vilkår for Støvring-drengene, idet vinden havde taget til. Meget af spillet kom derfor naturligt til at foregå på Støvrings banehalvdel, og drengene måtte leve på kontraangreb det meste af halvlegen.

Det lignede længe, at drengene kunne tage en 2-1-sejr med hjem til Støvring indtil det 49. minut, hvor Hornbæk fik udlignet til 2-2 på hovedstød efter et godt placeret hjørnespark i vinden. Forinden havde Lasse Hvilsted haft et par vigtige redninger i målet - herunder en fodparade fra en helt fri Hornbæk-spiller - men hovedstødet var der desværre ingen chancer for at redde.

Hornbæk SF pressede på i de sidste 10 minutter af kampen for at score sejrsmålet. Men Støvring-drengene fightede en flot uafgjort hjem og kunne være stolte af kampen og deres indsats.

Støvring IF stillede op med følgende spillere i torsdagens Liga 2-kamp: 1: Lasse Loell Hvilsted, 2: Andreas Kjær Nicolajsen, 3: Peter Øvlisen, 4: Olti Xhigoli, 5: Tobias Taudal Madsen, 6: Oliver Jensen, 7: Mads Vestergaard, 8 Mathias Graversen (anfører), 9: Malthe Frederiksen, 10: Noah Nørgaard Pedersen, 11: Christian Rolin Smed, 12: Jonathan Würtz Jensen og 13: Nicklas Sejer Sørensen.

Næste kamp i Liga 2 er på hjemmebane - på søndag 8/4 kl. 11.00, hvor MorsØ FC kommer på besøg. MorsØ FC kommer til Støvring med nederlag på 1-4 til Farsø/Ullits IK og 1-3 til Mariager IK samt uafgjort 1-1 mod Holstebro.

Vi håber, at der kommer mange tilskuere på Støvring Stadion søndag for at støtte drengene, så de igen kan få tre point på kontoen i den stærke Liga 2.

Med sportslig hilsen

Lars Hvilsted, holdleder for U 13-drenge Liga 2

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-13-liga-2-drenge-fra-land-med-3-0-sejr/

 

Luk