Menu

5-0 til U 16-pigerne i anden spillerunde

image U 16 Liga 3-pigerne efter 5-0-sejren hjemme over Fjerritslev. Det var SIF-pigernes anden sejr i træk i efterårets hidtil to turneringskampe. Foto: U 16-piger
Af Bjarne "Buster" Foldager Pedersen
20. august 2019 kl. 10:13
U 16-pigerne i Liga 3 spillede mandag aften 19/8 hjemmekamp mod Fjerritslev, og ligesom i den første kamp kunne SIF-pigerne trække sig sejrrigt ud af opgøret - denne gang med en 5-0 sejr. Læs mere her...

I mandagens kamp skulle der afprøves en ny startformation. I premieren spillede vi den sikre 3-5-2, men denne gang stillede op i en 4-3-3-formation. Pigerne sagde tak til den offensive spillestil og lagde fra første fløjt et massivt pres på Fjerritslev overalt på banen.

Efter små fem minutters spil kom vi foran 1-0 på en scoring af Cecilie Skov efter rigtig flot forarbejde af Selma Rugaard. Det blev også 2-0 inden pausen på mål af Cecilie Randrup Reiche.

Fra anden halvlegs start fortsatte vi det høje pres, og det var spil mod et mål, men ind ville bolden ikke trods rigtig mange store chancer.
Først efter en times spil kom den næste scoring. Sara Bjerregaard var gået med frem, og fra kanten af feltet satte hun bolden ind under overliggeren til 3-0 med et følt skud med venstrebenet . Sine Brøndum ville også lege med efter at være blevet snydt for et klokkeklart straffespark to minutter forinden. Hun fik scoret til 4-0 fra kort afstand. Emilia Lønskov Liebach lukkede efter en flot solo-tur festen til 5-0 cirka 10 minutter før slutsignalet.

  • SIF-truppen i 5-0-sejren - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Cecilie Mandrup Skov, Cecilie Randrup Reiche, Clara Skøtt Poulsen, Emilia Lønskov Liebach, Emilie Olesen, Jane Larsen, Jessica Rosa Jacobi, Marie Lassen, Mathilde Grøn, Nicoline Søgaard, Sara Bjerregaard, Selma Rugaard, Sine Brøndum og Sisse Vinther Schrøder-Jensen.

Fidusen gik fortjent til en hårdt arbejdende Marie Lassen på midtbanen.

Lørdag spiller pigerne på udebane mod Fortuna Hjørring.

Stillingen og aktuelle kampe
i U 16-pigernes Liga 3-pulje:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300854/opslagstavle

Med sportslig hilsen
Bjarne "Buster" Foldager Pedersen, cheftræner for U 16-pigerne

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/premiere-sejr-til-u-16-pigerne/

Luk