Menu

Defensive mangler udstillet hos JS 2

image Mathias Kielgast var højre back i kampen mod FfI, der vandt 3-1.
Af Jørn Eriksen
13. april 2019 kl. 19:07
Førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien 2, indkasserede det andet hjemmebane-nederlag i træk, da Frederikshavn fI (Ff) gæstede Støvring Stadion i dag (lørdag 13/4). Slutcifrene blev 1-3 - kampen blev indledt med ét minuts stilhed for at ære en afdød 18-årig FfI-spiller. Læs mere her...

JS 2-opgøret mellem SIF og FfI fik en trist - men også smuk - indledning, da en afdød 18-årig FfI-spiller blev mindet og æret med ét minuts stilhed både på bane 1 og 2, hvor Serie 3 havde gang i anden halvleg mod Vaarst/Fjellerad Boldklub denne lørdag 13/4.

Og så til selve kampen.

SIF fik en ønskestart med en scoring til 1-0 allerede i det 4. minut, da Christian Lie Guldager kom på måltavlen, men blot to minutter senere gjorde FfI det til 1-1, og gæsterne kom også på 1-2 cirka midtvejs i første halvleg i kølvandet på et hjørnespark, hvor SIF ikke fik sendt bolden væk i tide.

Spillemæssigt var det samlet ikke godt hos hjemmeholdet, og FfI cementerede sejren med en scoring til 1-3 dybt inde i dommerens overtid.

Med cirka 20 minutter indkasserede SIF-anfører Nicolaj Hvilsom (foto herunder, red.) også et direkte rødt kort, da han fik kantet en modspiller.

  • SIF-startopstillingen, 4-4-1-1: Mikkel Blad Krogh - Mathias Kielgast, Nicolaj Hvilsom, Lars-Bo Hansen og Nikolaj Thorhauge Jacobsen - Thomas Nielsen, Anders Nielsen, Asger Bundgaard Nielsen og Mads Harbo - Lasse Pilgaard - Christian Lie Guldager.
  • Bænken denne gang: Yashar Bavel, Nicklas Aagaard og Casper Henriksen. Alle 14 kom i aktion - sidstnævnte trekløver kom på banen fem minutter efter pausen.

- Vi kan ikke vinde fodboldkampe, når vi som helhed ikke arbejder godt nok defensivt, og det gælder på hele banen, sagde Rasmus Gissel, SIF-cheftræner og sportschef i klubben.

- Det er som helhed hele holdet, der ikke arbejder godt nok med det defensive arbejde, fortsatte han.

Inden pausen havde SIF optræk til flere scoringer end, den Christian Lie Guldager satte ind i kampens indledning. I det 22. minut modtog Thomas Nielsen en fin pasning fra Lasse Pilgaard, og inde foran mål var Christian Lie Guldager ved at kunne glide bolden i mål, men efter pausen kom hjemmeholdet ikke til ret meget i det fremadrettede spil.

Hos hjemmeholdet blev midtbanespilleren Asger Bundgaard Nielsen (foto herover, red.) kåret til kampens SIF-spiller takket være fem stemmer i fidusafstemningen. Tættest på i det opløb var Lasse Pilgaard med fire stemmer.

Med sejren har gæsterne fra FfI gjort rent bord i forårets tre første kampe, der har resulteret i tre sejre og en samlet målscore på 10-1. SIF har tre point på kontoen takket være premieresejren på 2-1 på udebane over Helsted Fremad.

FfI-lejrens syn på kampen,
link til FfI's hjemmeside:

http://www.ffifodbold.dk/news/god-moral-i-ffi-truppen-og-flot-3-1-sejr-i-støvring

 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/chokstart-gjorde-det-svaert-for-js-2/

 

Luk