Menu

Select og Select Technica på banen i SIF

image Flere SIF-spillere agerede modeller, da klubben præsenterede en ny langtidsaftale med Select og Select Technica - bagerst til venstre Ove Sass fra Select og Jannik Riis fra Select Technica. Foto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen og Hanne Andersen (foto)
04. november 2018 kl. 00:49
SIF-formand Lars Krunderup ser store muligheder i en ny langtidsaftale med Select og Select Technica. Lørdag 3/11 blev en del af den nye tøjpakke præsenteret i klubhuset med SIF-spillere i rollerne som modeller - læs mere her...

Der var godt gang i og omkring klubhuset denne lørdag 3/11. Inden seniorkampene på kunstgræsbanen med JS-herrer og Serie 3 som aktører blev en ny langtidsaftale med Select og Select Technica præsenteret med SIF-formand Lars Krunderup som tovholder.

- Der sker mange spændende ting i klubben denne lørdag. Nogle vil sikkert sige alt for spændende, men sådan er fodbold, når den er mest levende. Vi krydser fingre for, at den også står på Jyllandsserien på herresiden i det nye år, men vi har også spændende ting på programmet her i klubhuset denne lørdag, sagde Lars Krunderup, inden han præsenterede Ove Sass, Selects repræsentant i Jylland, og Jannik Riis, Select Technica.

- Vi er særdeles glade for den nye langtidsaftale, vi har indgået med Select og Select Technica. Det er en aftale, vi ser store muligheder i. Den betyder blandt andet, at vi kan skifte spillertøjet hvert tredje år, og det er en god mulighed at have. Vi lægger vægt på, at spillerne er ordentligt klædt på, og I får mulighed for at se en del af nye tøjpakke, når en flok SIF-spillere kommer ind i det nye tøj, fortsatte Lars Krunderup.

Der blev samtidig solgt godt ud af "det gamle" Adidas-tøj til favør-priser andetsteds i klubhuset. Man kunne også erhverve sig Technica Select-tøj, og den mulighed greb mange.

Ove Sass, Selects repræsentant i Jylland (foto herover, red.), ser også frem til samarbejdet med SIF Fodbold.

- Jeg stammer selv fra Aars og var i sin tid med til spille Aars IK i Danmarksserien, men jeg har aldrig været på Støvring Stadion før. Vi ser frem til samarbejdet med jer. I har valgt en model, der hedder Argentina. Tøjet kan fåes med facon, hvilket mange pigespillere er glade for, og så har I i SIF Fodbold valgt strømper med klublogo i. Vi er glade for den samarbejdsaftale, vi har lavet med SIF Fodbold, og denne lørdag er også en stor dag for Select. Vores tyske firma, Derby Star, har 50 års-jubilæum denne lørdag. I Tyskland spiller man nu med Select-bolde i Bundesligaen, hvilket ellers gennem mange år har været Adidas' domæne, sagde Ove Sass, idet han overrakte Lars Krunderup en ny Select-bold - en af de dyre til små 1000 kroner.

- Jeg tror ikke, I skal bruge den i Jyllandsserie-kampen mod Aalborg Freja senere på dagen. Spillerne skal vænne sig til den. Den er hurtig, og spillerne skal vænne sig til den, understregede Ove Sass.

Jannik Riis (foto herover, red.), tidligere sportschef i SIF Fodbold, og manden bag Technica Football, der nu bærer navnet Select Technica Football, sagde blandt andet:

- Jeg skal ikke lægge skjul på, det er en lidt speciel dag for mig. Jeg har haft tilknytning til SIF Fodbold gennem 21 år, enten som spiller, træner eller sportschef gennem tre år. Mine tre børn har spillet her, sønnen Jens gør det stadig. I 2011 valgte jeg at gå nye veje og skabte for egne midler og knap 14.000 arbejdstimer Technica Football, nu Select Technica Football. Select Technica kan bruges af SIF Fodbold til en form for bandespil, hvor jeg kan være med til at understøtte nye tiltag. Glæden ved fodbold og fodboldfaglighed er noget af det, jeg kan bidrage med. Jeg har i anden sammenhæng talt varmt for flere fuldtidsansatte i de danske klubber i og med, der er sværere og sværere at rekruttere frivillige nok. Vi skal have spillerne tilbage i klubberne. Vi skal sætte det i et nyt perspektiv, og det synes jeg, SIF Fodbold gør. Derfor vil jeg gerne bidrage med det, klubben nu måtte finde passende, sagde Jannik Riis.

Select Technica Football er som - måske bekendt - også hovedsponsor for fjerde gang i træk, når SIF Fodbolds julestævne i indendørsfodbold afvikles 27.-30. december under navnet Technica Cup 2018.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/check-paa-nyt-lydanlaeg-paa-stadion/

SE GISSELS VIDEO-INDSLAG
FRA WEEKENDEN 3.-4/11 2018 HER:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/719100645112101/

 

Luk