Menu

Check på nyt lydanlæg på stadion

image En rar check pålydende 54.875 kroner fra Fonden fra Sparekassen Himmerland øremærket til det nye lydanlæg på Støvring Stadion. Foto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen og Hanne Andersen (foto)
03. november 2018 kl. 23:35
Lørdag 3/11 bød udover - JS-herreholdets redning og storsejr til Serie 3 - også blandt andet på check-overrækkelse, da SIF Fodbold fik knap 55.000 kroner fra Fonden for Sparekassen Himmerland. Afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Paw Winther, overrakte checken og gav lydanlægget sin ilddåb - læs mere her...

- Det gør det, det virker. Hvis der er noget galt, så er det vist min stemme, der er noget galt med.

Sådan lød det, da de første - officielle ord - kom ud over det nye lydanlæg på Støvring Stadion (bane 1, opvisningsbanen) lørdag eftermiddag 3/11 ved 14-tiden, og det var Paw Winther, afdelingsdirektør i Jutlander Bank i Støvring, der lagde stemme til.

Den tidligere angrebsspiller i SIF Fodbold tog nemlig del i en festlig stund forud for JS-herreholdets skæbnekamp i sidste spillerunde hjemme mod Aalborg Freja.

Han overrakte SIF-formand Lars Krunderup det synlige bevis på en økonomisk håndsrækning til et nyt lydanlæg på Støvring Stadion, en check på knap 55.000 kroner, helt nøjagtigt 54.875 kroner.

Pengene stammer fra Fonden for Sparekassen Himmerland.

- Jeg er glad for, at en lokal bank kan få mulighed for give noget tilbage til en klub i lokalområdet, og så håber jeg, at den også står på jyllandsserie-fodbold i SIF Fodbold i 2019, sagde Paw Winther inden, han overrakte SIF-formand checken pålydende de knap 55.000 kroner.

Og lyden i det nye anlæg var god og markant forbedret i forhold til det gamle nedslidte anlæg.

Lars Krunderup takkede Paw Winther for den økonomiske håndsrækning.

- Det nye lydanlæg er første skridt på vejen på en opdatering af forholdene på anlægget. Vi har fået donationer fra anden side til nye udskiftningsbokse til spillere/trænere til bane 1 og kunstgræsbanen, og det skulle gerne kunne stå færdigt i 2019. Vi arbejder også på en ny afskærmning omkring bane 1. Det håber vi også at lykkes med i 2019, sagde Lars Krunderup.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/select-og-select-technica-paa-banen-i-sif/

 

SE GISSELS VIDEO-INDSLAG
FRA WEEKENDEN 3.-4/11 2018 HER:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/719100645112101/

 

Luk