Menu

U 15-drenge 1 i A-finalen i Vildbjerg

image En flok stolte U 15-spillere fra SIF Fodbold. Søndag kl. 11.20 gælder det A-finalen i Vildbjerg Cup mod de evige rivaler fra Mariager IK på bane 1 i det midtjyske. Foto: U 15-drenge
Af Jørn Eriksen
04. august 2019 kl. 10:41
SIF Fodbold havde fire hold i A-semifinaler her til morgen (søndag 4/8) under Vildbjerg Cup 2019, og U 15-drenge 1 var ene om at indløse billet til A-finalen. I B-slutspillet vandt U 12-pigerne deres B-finale, og fire af fem andre SIF-hold i B-semifinaler er klar til B-finaler. Vi løfter lige på klaphatten - læs mere her...

Der blev med garanti bidt nogle negle på sidelinjerne her til morgen (søndag 4/8) på sidstedagen af Vildbjerg Cup 2019, hvor semifinaler og finaler i henholdsvis A- og B-slutspil er i fokus.
SIF Fodbold havde særdeles fornemt fire hold i aktion i A-semifinaler, og i B-slutspillet var U 12-pigerne finaleklar, mens fem andre hold havde tjekket ind til B-semifinaler - fornemt at have 10 af 18 deltagende SIF-hold med så langt henne i den velbesøgte turnering i Vildbjerg.
A-semifinalerne blev afviklet tidligt søndag morgen, og i SIF-regi var U 15-drenge 1 ene om at komme videre til de eftertragtede A-finaler på bane 1. U 15-drenge 1 besejrede Holbæk B&I 3-2 efter straffesparkskokurrence i deres A-semifinale, og skal nu spille A-finale på bane 1 kl. 11.20 mod Mariager IK, der vandt den indledende pulje foran netop SIF-mandskabet. Og SIF har i den grad revanche tilgode - Mariager IK vandt den indledende puljekamp 5-0, men i en slutkamp i Vildbjerg er alt sandsynligvis muligt...

Både U 9-drenge (SIF 1), U 17-drenge (foto herover, red.) og U 12-drenge 1 indkasserede til gengæld nederlag i deres A-semifinaler, og de runder derfor årets udgave af Vildbjerg Cup af med bronzekampe. Stærkt gået af samtlige fire SIF-mandskaber i A-semifinalerne.

A-slutspil, søndag 4/8:
08.00: Semifinale: U 15-drenge 1 - Holbæk B&I 3-2 (eft. strf)
08.00: Semifinale: U 9-drenge (SIF 1) - Rebild Syd 0-1
08.45: Semifinale: U 17-drenge - Jetsmark IF 0-4
09.10: Semifinale: U 12-drenge 1 - Stoholm IF 1-2
09.40: Bronzekamp: U 9-drenge (SIF 1) - Ikast FC 3 0-2
11.00: Bronzekamp: U 17-drenge - Valetta FC Academy 2-0
11.20: Finale: U 15-drenge 1 - Mariager IK 1-0
11.30: Bronzekamp: U 12-drenge 1 - Raklev GI 2-1

I B-slutspillet strøg U 12-pigerne helt til tops ved at besejre FA 2000 1-0 i deres B-finale, og det skete efter en afgørelse på straffespark.
Fem andre SIF-hold havde indløst adgangskort til B-semifinaler, og fire af de fem SIF-hold er klar til B-finaler. Det gælder U 11-drenge 1, U 18-piger, U 13-drenge 1 og U 15-piger. Vi løfter lige på klaphatten...  
Til gengæld blev B-semifinalerne endestationen for U 10-drenge 2.

B-slutspil, søndag 4/8:
08.00: Semifinale: U 15-piger - Rebild Syd 4-0
09.10: Semifinale: U 10-drenge 2 -HTS 1-4
09.10: Semifinale: U 11-drenge 1 - Kirke Hyllinge IF 4-3 (eft. strf)
09.10: Finale: U 12-piger - FA 2000 1-0 (eft. strf)
09.45: Semifinale: U 18-piger (8-mands) - Sunde IL 2-1
09.45: Semifinale: 13-drenge 1 - Skive IK 3-1
11.30: Finale: U 11-drenge 1 - Helle FC 4-1
11.30: Finale: U 13-drenge 1 - Randesund IL 1-0
11.30: Finale: U 18-piger (8-mands) - FC Damsø 2-3
12.05: Finale: U 15-piger - FC Thy Piger 2 2-1

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fire-sif-hold-i-a-semifinaler-i-vildbjerg/

Luk