Menu

U 14-drenge Liga 3 fra land med tre sejre

image U 14-drenge - her en situation fra Vildbjerg Cup 2019 - er kommet fint fra land i Liga 3 med tre sejre på stribe. Arkivfoto: Rasmus Gissel
Af Torben Mølgaard, cheftræner U 14-drenge
02. september 2019 kl. 17:15
11-mandsholdet hos U 14-drengene, Liga 3, har hentet tre sejre på stribe i efterårets første tre turneringskampe. Samlet målscore 22-4 og senest en 11-sejr på hjemmebane over St. Restrup IF. På lørdag gælder det Aars IK på udebane - læs mere her...

11-mandsholdet hos U 14-drenge fortsatte søndag 1/9 den flotte pointhøst, da St. Restrup blev kvast 11-0 hjemme i Støvring.
Spillemæssigt var vi ikke helt oppe og ringe på samme niveau som i sidste weekend. Til gengæld var vores opspil hurtigt, afslutningerne effektive, og spiller for spiller var vi klasser bedre end gæsterne.

Det kører for drengene i øjeblikket, og de udvikler sig både individuelt og som hold. Det kan de takke sig selv og deres kammerater for. Der er stor opbakning til træning, og det er tydeligt, at de alle har taget imod det større ansvar, de har fået.
Målene i 11-sejren blev iøvrigt scoret af William (5), Bastian (4) og Hjalte (2).

Søndag 25. august mødte vi Viborg Sdrm. på eget græs.
SIF-sejren på 5-0 sejr kom i hus efter en fokuseret holdindsats, hvor alle leverede varen og spillede klogt i alle 70 minutter. Der var tænding på i duellerne, men der var også kloge løsninger og fine kombinationer, når vi skulle fremad banen, og når vi havde behov for at komme ud af et pres.
Jeg synes, vi lykkedes med en stærkere kommunikation på banen i dette opgør i forhold til tidligere kampe. Der er flere og flere, der tager ansvar, og så var der en højere grad af mental tilstedeværelse end eksempelvis premierekampen ude mod Gug i sidste uge.
Det er krævende at holde koncentrationen i en hel kamp, men det lykkedes i lange perioder og var specielt synlig, når bagkæden sad tæt i markeringerne. Ret beset har Viborg Sdrm. kun en enkelt målchance i løbet af hele kampen, mens vi har optræk til 10.
To fantastiske assists på de to første scoringer. Der var smuk timing i løb og aflevering. Og nårh ja - William scorede igen to smukke mål, og Bastian lavede sæsonens andet hattrick.

I efterårspremieren i U 14 Liga 3-puljen vandt SIF-drengene 6-4 på udebane over Gug Boldklub

Med sportslig hilsen
Torben Mølgaard, cheftræner for U 14-drenge i SIF Fodbold

Stillingen og aktuelle kampe
i U 14-drengenes Liga 3-pulje:

http://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300742/opslagstavle

 

Luk