Menu

U 13-drenge kredsvindere og klar til JM

image U 13-drenge Liga 4-holdet klar til at knappe børnechampagnen op efter 4-2 over Farsø/Ullits IK i sidste spillerunde. Foto: U 13-drenge
Af Torben Mølgaard, cheftræner for U 13-drenge
16. juni 2019 kl. 10:58
Førsteholdet hos U 13-drenge i Liga 4 blev også kredsvindere. Lørdag 15/6 blev det til 4-2 i den sidste kamp over Farsø/Ullits, og lørdag 22/6 gælder det den første JM-kamp ude mod Biersted/Nørhalne/Vadum. U 13-drengenes andethold også klar til regionsmesterskaberne i C-rækken (8-mands) i Hjørring søndag 23/6 - læs mere her.

U 13 drenge Liga 4 /11-mands) lykkedes med at blive puljevindere og kvalificere sig til JM efter lørdagens 4-2 sejr over Farsø/Ullits IK på udebane.

Første halvleg hører til sæsonens bedste med masser af tempo og flot kombinationsspil. Det var tydeligt, at drengene var meget opsatte på at levere varen i den her kamp, og de var klar fra første minut.

Massivt spilovertag og et godt tryk mod Farsø/Ullits IK's mål betød, at vi var foran 2-0 få minutter før pausen. Her lykkedes Farsø/Ullits IK med en omstilling, og deres hurtige angriber reducerede, så resultatet var 2-1 i SIF-favør ved pausen. Det var en våd klud i hovedet på drengene, og det gav lidt gummiben.

Vi kom skidt ud fra pausen og overlod for meget spil til Farsø/Ullits IK. Det flotte aftryk fra første halvleg var væk, og så skete der, det der nogle gange sker - en skæv aflevering, hvilket gav hjemmeholdets angriber mulighed for let at udligne til 2-2.

Der skulle heldigvis mere til at slå drengene ud - de hankede op i sig selv og i hinanden og fandt tilbage til nogle af de ting, der lykkedes i første halvleg. Vi fik igen etableret et fornuftigt pres og flyttede flot bolden rundt fra side til side.

Halvvejs inde i anden halvleg fik en Farsø/Ullits IK-spiller gult kort for en hård takling, og i det efterfølgende overtalsspil lykkes det SIF-drengene at score to forløsende mål til slutcifrene 4-2 til SIF.

Alle spillere bør nævnes for en flot og velspillet første halvleg. Derudover stor ros til Benjamin for atter at være dygtig til at finde pladsen på den defensive midtbane - og til forsvaret for at finde ham i rummet mellem Farsø/Ullits IK's angribere og midtbane. Og ros til William, der var skarp i den her kamp - han udnyttede de chancer, han fik i kampen og lykkedes med endnu et hattrick.

Slutstillingen i U
13 Liga 4-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291693/opslagstavle

Tak til alle fremmødte forældre for at skabe en fantastisk stemning, og tak til Gitte Hartung og Rasmus Gissel for at sponsorere flødeboller og børnechampagne og til drengene efter kampen.

Stor fornøjelse at være med på sidelinjen.

Med sportslig hilsen
Torben Mølgaard, cheftræner for U 13-drenge i SIF Fodbold

Og så skal det naturligvis også nævnes, at andetholdet hos U 13-drenge i C-rækken - 8-mands (foto herover, red.) - med Kim Dalsgaard Christensen som træner og taktisk styrmand - også også klarede sig fornemt i den nysoverståede forårssæson.

SIF-holdet er - fra en tredjeplads i deres pulje - klar til regionsmesterskaberne søndag 23/6 hos SHI ved Hjørring, idet Mou IF ikke kunne blive puljevinder p.g.a aldersdispensation. Nr 1 og 2 ville få billetter til regionsmesterskaberne, og fra SIF-holdets pulje blev det altså IK Rosendal (nr. 2) og SIF (nr. 3).

Støvring-holdet vandt seks og tabte tre i forårets pulje.

Slutstillingen
i U 13 C-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/293891/opslagstavle

Søndag 23/6 omfatter regionsmesterskaberne IK Rosendal, Støvring IF, Vejgaard B. og Aalbæk Stations IF. Alle møder alle.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-13-drenge-rystet-godt-sammen-i-holland/

 

Luk