Menu

To SIF-hold i A-semifinaler og et i B-finale

image U 14-drenge 1 er klar til finalen i B-slutspillet søndag morgen kl. 08.00. Modstanderen er Ikast FS, som slog SIF 1-0 i indledende pulje. Foto: U 14-drenge
Af Jørn Eriksen
04. august 2018 kl. 22:46
Tre SIF-hold er fortsat med i hatten, når det går løs med semifinaler og finaler under Vildbjerg Cup 2018 søndag 5/8. U 11-drenge 2 og U 14-piger 8-mands skal spille A-semifinaler kl. 08.00, og U 14-drenge 1 er klar til B-finalen med kickoff kl. 08.00 - samtidig hatten af for alle de SIF-hold, der stred en brav kamp lørdag, hvor deres deltagelse sluttede - læs mere her...

Kl. 08.00 søndag morgen går det løs på tre fronter i SIF-lejren under Vildbjerg Cup 2018.

På sidstedagen af den populære og velbesøgte internationale ungdomsturnering gælder det semifinaler og finaler i henholdsvis A- og B-slutspil (Dominus Cup), og tre SIF-hold lever fortsat i turneringen efter de mange indledende kampe de to-tre første dage samt masser af knald-eller-fald-kampe i lørdagens slutspil.

I A-slutspillene gælder det semifinaler for U 11-drenge 2 og U 14-piger 8-mands, mens U 14-drenge 1 forsvarer de blå-hvide farver i B-slutspillet, hvor mandskabet er klar til søndagens finale.

U 11-drengene (foto herover), der var så suveræne i deres indledende pulje takket være tre sejre på stribe og en målscore på 17-1, slog lørdag henholdsvis Langeskov IF og Grundfør UI i 1/8- og 1/4-finalen i A-slutspillet, og søndag gælder det så semifinalen kl. 08.00 på bane 4 C mod Frem Hellebæk.

U 14-piger 8-mands slog lørdag Aars IK i deres A-kvartfinale, og søndag kl. 08.00 står B 93 på menuen i semifinalen på bane 16 D, stærkt gået af U 14-pigerne.

Endelig har SIF Fodbold også en finalist, der skal i aktion kl. 08.00 søndag morgen. Det gælder U 14-drenge 1 i B-slutspillet. Den finale spilles på bane 9, og og modstanderen er Ikast FS, som slog SIF 1-0 i indledende pulje.

Lørdag lagde U 14-drenge 1 ud med at besejre Thisted FC 2-1 i B-kvartfinalen, og lørdag aften blev Holstebro FS besejret 3-2 i semifinalen, sådan!

Lørdag var også dagen, hvor Gitte Hartung, der er tovholder i Camp SIF og hele SIF-deltagelsen under Vildbjerg Cup 2018, en kæmpepokal fra arrangørside, Vildbjerg SF.

En pokal fra jubilar til en anden jubilar.

Det er 40. gang, der afvikles Vildbjerg Cup, og Gitte Hartung - og SIF Fodbold - fik overrakt pokalen for at have deltaget for 20. gang - vi løfter på klaphatten, stærkt gået.

Resultater fra lørdagens slutspilskampe med SIF-hold involveret samt tidspunkter og baneangivelse for søndagens kampe. Vi krydser selvsagt både fingre og tæer for, at både U 11-drengene og U 14-piger 8-mands kommer i A-finalerne senere søndag:

A-SLUTSPIL:

U 12-drenge 2: 1/16-finale: 09.45: SIF - Ledøje-Smørum Fodbold 1-5

U 16-drenge 2: 1/8-finale: 10.15: SIF- BMI 1-3 es.

U 11-drenge 2: 1/8-finale: 12.05: SIF - Langeskov IF 3-2 es.

U 9-drenge 2: 1/8-finale: 12.35: SIF - Rebild Syd 4-0

U 15-drenge 2: 1/8-finale: 14.00: Løgstør IF - SIF 4-3 es.

U 10-drenge 2: 1/8-finale: 14.25: Herlufsholm GF 2 - SIF 1-2 es.

U 11-drenge 2, 1/4-finale: 15.00: Grundfør UI - SIF 0-3

U 14-piger 8-mands: 1/4-finale: 15.35: Aars IK - SIF 0-2

U 9-drenge 2, 1/4-finale: 17.10: SIF - Melby-Liseleje IF 0-2

U 10-drenge 2, 1/4-finale: 19.05: Dalum IF - SIF 3-2 es.

Søndag:

U 11-drenge 2, semifinale: 08.00: Frem Hellebæk - SIF, bane 4C

U 14-piger 8-mands, semifinale: 08.00: SIF - B 93, bane 16 D

 

B-SLUTSPIL:

U 14-drenge 2, 1/8-finale: 12.30: Skive IK - SIF 6-0

U 16-piger 2, 1/4-finale: 13.15: SIF - TSV 0-2

U 12-drenge 3: 1/8-finale: 13.15: SIF - Kalundborg GB 0-1

U 10-drenge 3: 1/8-finale: 13.50: Overlund GF - SIF 2-1 es.

U 11-piger: 1/8-finale: 14.25: SIF - Blåbjerg Fodbold 1-0

U 13-drenge 2, 1/8-finale: 14.25: SIF - LKB/Gistrup 2-0

U 14-drenge 1, 1/4-finale: 15.30: SIF - Thisted FC 2-1

U 11-piger, 1/4-finale: 17.55: HTS Horne-Tistrup-Sig - SIF 2-1 es.

U 13-piger 1, 1/4-finale: 19.40: SIF - TuS Tensfeld 0-1

U 13-drenge 2, 1/4-finale: 19.40: Vindbjart FK 2- SIF 1-0

U 14-drenge 1, semifinale: 20.00: FS Holstebro - SIF 2-3

Søndag:

U 14-drenge 1, finale: 08.00: SIF - Ikast FS, bane 9

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/oversigt-over-loerdagens-slutspilskampe/

 

 

 

Luk