Menu

Taktisk skaktræk belønnet til sidst

image Jubel i SIF-lejren efter Malthe Kroghs sene udligning til 2-2 hjemme mod topholdet Aalborg KFUM.
Af Jørn Eriksen
09. november 2019 kl. 23:34
U 15 Liga 2-drenge udlignede til slutcifrene 2-2 to minutter før tid i lørdagens hjemmekamp mod topholdet Aalborg KFUM. SIF stod lavere og mere kompakt end vanligt, og den taktik fulgte spillerne til punkt og prikke - læs mere her...
  • Kampfakta:
  • U 15 Liga 2-drenge, tredjesidste spillerunde:
  • Støvring IF - Aalborg KFUM 2-2 (1-1)
  • Mål:
  • 15. minut: 0-1 Arthur Sønderby Christensen.
  • 22. minut: 1-1 Malthe Frederiksen (assist, Olti Xhigoli).
  • 59. minut: 1-2 Tobias Frølund Magnussen.
  • 68. minut: 2-2 - Malthe Krogh (assist, Noah Pedersen).
  • SIF-truppen mod Aalborg KFUM: Noah Dahlqvist, Mads Vestergaard, Oliver Jensen (A), Olti Xhigoli, Laurits Birch, Noah Pedersen, Malthe Krogh, Christian Rolin, Daniel Primdahl, Andreas Nicolajsen, Malthe Frederiksen, Rahand Farhad og Bastian Bach.

Det var - trods en flot taktisk og veldisciplineret SIF-indsats hele kampen igennem - kraftigt ved at trække op til et ærgerligt hjemmebane-nederlag til topholdet Aalborg KFUM lørdag eftermiddag 9/11 i tredjesidste spillerunde.
Med 11 minutter igen kom gæsterne foran 2-1 på et hovedstød i kølvandet på et hjørnespark fra deres højre side. Opdækningen foran SIF-målet glippede, og topholdet tog et stort skridt mod med held at forsvare den førsteplads, de havde med sig under armen inden kampen i Støvring.

Men to minutter før tid fik SIF et frispark lidt inde på gæsternes banehalvdel. Hele styrken fra SIF-side blev sendt frem i feltet for at skabe forvirring, og missionen lykkedes.
Noah Pedersen sendte bolden ind i klyngen og af med- og modspillere, og efter en lidt uheldig aktion af KFUM-keeperen havnede bolden til sidst hos Malthe Krogh, der ekspederede den i nettet til 2-2.
Jubelscener i SIF-lejren af den anden verden. Og en ganske fortjent udligning i en kamp, hvor spillerne fulgte den valgte taktik til punkt og prikke.

- Vi havde arbejdet rigtigt hårdt for at være godt forberedt til kampen mod Aalborg KFUM. Jeg vidste, at der skulle en særdeles god taktisk kamp til, hvis det skulle lykkes at byde Aalborg KFUM op til dans. Vores udgangspunkt var en del lavere end normalt, idet vi rigtig gerne ville forsøge at gøre vores mellemrum så småt som muligt. Vi ville forsøge at fjerne alle direkte bolde ind igennem kæderne, siger Joakim Nielsen, cheftræner for U 15 Liga 2-drengene i SIF Fodbold.

- Som jeg fortalte spillerne efter kampen, så var dette et sandt mesterstykke i taktisk forståelse og ikke mindst udførelse. Spillerne skal have kæmpe stor ros, de var utrolig ydmyge og disciplinerede igennem hele kampen. Jeg syntes langt hen af vejen, at det var en helstøbt holdindsats i dag. Alle spillere var klar til at yde i holdets tjeneste, og dette kom især til udtryk i vores defensive struktur.
- Jeg må sige, at dette i høj grad er udvikling for mig - at kunne læse sin modstander og udføre opgaven på banen, om det er defensivt eller offensivt. Vi har endnu to kampe tilbage i turneringen - vi skal en tur til Farsø/Ullits IK på søndag, hvorefter vi slutter af hjemme imod Hjørring IF 23. november, slutter Joakim Nielsen.

Han havde i øvrigt selv en særdeles travl lørdag. Umiddelbart efter 2-2-kampen mod Aalborg KFUM vogtede han målet på Serie 3-holdet, der slog Skalborg SK i en playoff-kamp, hvilket sikrede SIF-eksistensen i Serie 3. Joakim Nielsen beskadigede i anden halvleg sin ene hånd, og han måtte derfor en tur omkring skadestuen lørdag aften, hvor den ellers stod på afslutningsfest for dame- og herresenior i klubhuset.

Stillingen og aktuelle
kampe i U 15 Liga 2-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300697/opslagstavle

SE FLERE FOTO FRA KAMPEN
PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-15-liga-2-drenge-faar-besoeg-af-tophold/

Luk