Menu

Stolt SIF-træner: De havde ild i øjnene

image U 15-drenge 1 på podiet under søndagens præmieoverrækkelse i Vildbjerg. Foto: U 15-drenge
Af Jørn Eriksen
04. august 2019 kl. 20:48
U 15-drengenes cheftræner Joakim Nielsen var rævestolt efter SIF-drengenes triumf med sejren i A-finalen under Vildbjerg Cup 2019. Søndag 4/8 blev det til 1-0 over Mariager IK i slutkampen på bane 1 i Vildbjerg og en pokaloverrækkelse, der havde noget nær Champions League-skær over sig. Se og hør også Gissels videodagbog fra søndagens løjer i Vildbjerg - læs mere her...

- Spillerne ville det simpelthen bare, og de havde ild i øjnene hele kampen igennem, hvor der blev arbejdet stenhårdt af alle mand. Virkelig en kollektiv triumf, og jeg kan nærmest ikke finde ord for, hvor stolt jeg er af disse spillere og den indsats, de har leveret under Vildbjerg Cup, siger Joakim Nielsen, cheftræner for U 15-drenge i SIF Fodbold.

Søndagens modstander i A-finalen i Vildbjerg, Mariager IK, havde vundet 5-0 over SIF-mandskabet i indledende pulje og dermed henvist SIF-tropperne til andenpladsen, hvorfra de så indløste billet til A-semifinalerne.
Det 0-5-nederlag blev hævnet i søndagens finale.

- Vi var langt mere afklaret i vores tilgang til denne kamp, og vi ville gerne forsøge at sætte et højt pres ind på Mariager IK i håb om at holde dem så langt væk fra vores straffesparksfelt og mål som muligt. Og SIF-spillerne leverede varen med et højt pres, der virkelig krævede en stor arbejdsindsats af alle mand. Der var stor vilje og løbevillighed hos spillerne hele finalen igennem.
- Det var Malthe Krogh Christensen, der scorede vores mål efter 8-9 minutters spil. Han førte på glimrende vis selv bolden op ad banen og sluttede med et herligt langskud, så bolden drønede i nettet. Det var en jernhård arbejdsindsats, der sikrede sejren i finalen, forklarer Joakim Nielsen.

SIF-truppen nød nogle timer senere den stort anlagte præmieoverrækkelse på bane 1 i Vildbjerg, hvilket viser tydeligt fremgår af billederne.

Vildbjerg Cup har samtidig været en forrygende trænings-turnering for U 15-førsteholdet inden efterårets kampe i U 15 Liga 2, og SIF-indsatsen i Vildbjerg lover rigtig godt for efterårets kampe.

  • SIF-truppen, der sikrede Cup-sejren i U 15-drenge 1 i Vildbjerg: Simon Viltoft Andersen, Noah Pedersen, Thor Aarup Jensen, Mads Vestergaard, Laurits Birch Christensen, Noah Dahlqvist, Oliver Jensen, Aksel Gregersen, Christian Rolin Smed, Malthe Krogh Christensen, Andreas Nicolajsen, Malthe Frederiksen, Erik Kold og en gæstespiller i skikkelse af Derje Jensen - sidstnævnte var med i nogle af kampene i indledende runde.

Sportschef Rasmus Gissel video-
dagbog fra søndagens løjer i Vildbjerg:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/878240259198753/

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fem-sif-sejre-i-finalerne-i-vildbjerg/

Luk