Menu

Stærkt udlæg af U 15 Liga 2-drengene

image U 15-drenge Liga 2 vendte 0-1 ved pausen til en 2-1-sejr i søndagens testkamp hjemme mod Vejgaard Boldspilsklubs U 16-hold fra Liga 3. Foto: U 15-drenge
27. januar 2020 kl. 12:21
Pre-season 2020 for U 15-drengene i Liga 2 blev skudt igang søndag 26/1 med en stærk 2-1 sejr over Vejgaard U 16 i årets første testkamp. Læs mere her...

Spillerne har så småt været igang med løb og diverse styrketræning i cirka tre uger - så det var længe ventet, at man søndag for alvor kunne sparke sæsonen igang.
I de første par uger har U 15-drengene haft et stort fokus på den fysiske del. Spillerne har arbejdet rigtig gode med både styrke og løbetræning. Netop af samme grund var dagens modstander udvalgt - U 16-holdet fra Vejgaard B. stod på menuen, et fysisk stærkt hold fra U 16 Liga 3-rækken.

SIF-cheftræner Joakim Nielsen udtaler:
- Jeg er yderst imponeret over de 14 spillere, som deltog i søndagens træningskamp. Vi spillede en helt særdeles fremragende kamp. Vi har arbejdet hårdt på at kunne være i en god fysisk forfatning til de første par træningskampe, og det må siges, at det er lykkedes. Vi spillede en utrolig flot kamp. Især på bolden var vi stærk og dominerede til fulde det ellers meget fysisk stærke Vejgaard-hold.

Vejgaard åbnede kampen bedst med deres meget direkte og fysiske spil. Vejgaard pressede rigtig godt på, og SIF-drengene blev i den grad presset på den fysiske del. Støvring sad fra kampens første fløjt på bolden og dominerede rigtig flot i spillet langs græsset. Især flere opspil helt nede fra målmand Simon Viltoft var effektive.

Vejgaard bragte sig i front 0-1, da dagens dommer dømmer straffespark efter hånd på bolden (helt rigtigt set).
Herefter lagde SIF mandskabet blot endnu mere på og blev endnu stærkere på bolden - en rigtig god og fysisk første halvleg.

Efter pausen var der stort set kun et hold på banen - stort set alt spil foregik imod Vejgaard-målet. Få minutter inde i anden halvleg blev Andreas Nicolajsen spillet flot fri til en åben chance ned i mod Vejgaard-målet - Andreas svigtede ikke og udlignede til 1-1, som i øvrigt var helt fortjent.

1-1-udligningen var blot starten på et endnu højere niveau hos SIF. Flere spillere steppede op og ramte et højt niveau med bolden. Støvring lykkedes især med at få sat spillet helt nede fra bagkæde - flere gange igennem anfører Oliver Jensen (som i dag var uden sammenligning banens bedste spiller).
57 minutter skulle der gå, før SIF-mandskabet kom foran - endnu engang en flot gennemspillet scoring, hvor især spillet i mellemrummet lykkedes flot. Støvring var i kontrol hele kampen og fik nogle rigtig gode meter i benene.

  • Kampfakta:
  • Træningskamp:
  • U 15 Liga 2-drenge - Vejgaard B (U 16 Liga 3) 2-1 (0-1)
  • Mål:
  • 18. minut: 0-1 Vejgaard.
  • 49. minut: 1-1 Andreas Nicolajsen.
  • 57.minut: 2-1 Noah Pedersen.
  • SIF-truppen: Simon Viltoft Andersen, Mikkel Jørgensen, Laurits Birch Christensen, Erik Kold, Oliver Mundeling Jensen (A), Olti Xhigoli, Andreas Nicolajsen, Noah Dahlqvist, Malthe Nyholm Frederiksen, Noah Pedersen, Christian Rolin-Smed, Damhat Khallouf, Tinus Bregnhøj og Jonathan Jensen.

Næste testkamp for U 15 Liga 2-drenge spilles på lørdag 1. februar, når VSK Aarhus gæster Støvring kl. 12.30.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/oprykkerne-nr-fire-i-flot-saeson/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/joakim-nielsen-ny-cheftraener-for-u13-drenge/

Luk