Menu

Opsang i pausen havde den rette effekt

image U 15 Liga 2-drenge indtager tredjepladsen før sidste spillerunde efter at have besejret Farsø/Ullits IK 2-1 på udebane i næstsidste spillerunde. Arkivfoto
18. november 2019 kl. 13:50
U 15 Liga 2-drengene var helt ved siden af sig selv i første halvleg i søndagens udekamp mod Farsø/Ullits IK, der gik til pausen foran 1-0, men SIF-mandskabet fik sat to fuldtræffere ind efter pausen og hentede dermed en 2-1-sejr, der bragte SIF-holdet på en tredjeplads inden sidste spillerunde på lørdag - læs mere her...
  • Kampfakta:
  • U 15-drenge, Liga 2, næstsidste spillerunde:
  • Farsø/Ullits IK – Støvring IF 1-2 (1-0)
  • Mål:
  • 29. minut: 1-0 Farsø/Ullits IK.
  • 58. minut: 1-1 Malthe Frederiksen (straffespark).
  • 65. minut: 1-2 Oliver Jensen (direkte frispark).
  • SIF-startopstilling: Mads Vestergaard, Oliver Jensen (A), Olti Xhigoli, Laurits B. Christensen, Erik Kold, Noah Pedersen, Noah Dahlqvist, Malthe Krogh, Malthe Nyholm Frederiksen, Andreas Nicolajsen og Christian Rolin Smed.
  • SIF-bænken: Rahand Farhad og Daniel Primdahl.

Støvring IF Fodbolds U 15-drenge Liga 2 gæstede søndag 17/11 Farsø/Ulltis IK, hvor man uden på nogen måde at imponere hentede endnu sejr.

- Vi manglede alt det, som Farsø/Ullits kom med i dette opgør. Jeg tror godt, man kan sige, at der var to verdener til forskel i, hvad der var på spil for de to hold. Farsø skulle have point, hvis de skulle hoppe hen over nedrykningsstregen. Helt modsat var det for SIF, som med en sejr kunne skyde sig solidt op på tredjepladsen, siger Joakim Nielsen, cheftræner for U 15 Liga 2-drengene i SIF Fodbold.

- Vi savnede i den grad saft og kraft i vores udtryk. Det var en forfærdelig omgang rod i første halvleg, hvor Farsø/Ullits IK var bedst. Jeg tager hatten af. De kæmpede deres sag og gav den virkelig en over nakken - desværre for dem var det ikke nok, fortsætter Joakim Nielsen.

En opsang til SIF-spillerne i pausen skulle vise sig at hjælpe tingene bedre på vej.

- Vi blev stille og roligt bedre på bolden og arbejdede os ind i kampen. Vi sad tungt på bolden i anden halvleg og fik sat to scoringer ind, som gav os alle tre point. Som jeg sagde til spillerne efter kampen: - Tophold vinder altid deres kampe, også selv om der er problemer, og spillet ikke altid er lige kønt, pointerer Joakim Nielsen.

Stillingen og sidste spillerunde
i U 15-drengenes Liga 2-pulje:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/300697/opslagstavle

Næste og sidste opgave for U 15 Liga 2-drengene er på Støvring Stadion på lørdag (23. november) kl. 12.30, hvor Hjørring IF (HI) kommer på besøg.

I forbindelse med Liga 2-holdet spiller sidste turneringskamp på lørdag, afholdes der afslutning for U 15-drenge-årgangen i klubhuset. De løjer begynder allerede kl. 11, hvor U 15 Liga 5-holdet spiller forkamp.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/to-sejre-paa-oenskelisten-som-punktum/

Luk