Menu

Klar til det fjerde parløb om SIF's julestævne

image Jannik Riis fra Select Technica Football (t.v.), Ruth Andersen og Finn Kristjansen - begge fast inventar i lederstaben omkring julestævnet - er klar til en ny svingom 27.-30. december, når Technica Cup 2018 afvikles i Støvring.
Af Jørn Eriksen
01. november 2018 kl. 11:45
SIDSTE NYT: Tilmeldingsfrist udvidet til mandag aften 3. december kl. 23.00. Select Technica Football ved Jannik Riis og SIF Fodbold kører for fjerde år i træk parløb om klubbens julestævne. 2018-udgaven med Select Technica Football som hovedsponsor afvikles 27.-30. december i Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland - læs mere her...

De tre første parløb har begge parter været godt tilfredse med, og derfor bliver det glædeligvis også til en fjerde kinddans mellem SIF Fodbold og Select Technica Football ved Jannik Riis med klubbens traditionsrige julestævne som omdrejningspunkt.

2018-udgaven - Technica Cup 2018 - afvikles 27.-30. december, har derfor igen i år Select Technica Football som hovedsponsor.

Det er 48. gang, SIF Fodbold afvikler det populære og velbesøgte julestævne i indendørsfodbold, hvor de yngste spiller 3:3 på halv bane og minimål, U 6 til U 12 almindelig indendørs og U 13 til U 18 (hos pigerne, red.) - U 17 er ældste årgang hos drengene - spiller på 8-mands-mål med målmand og specielle regler.

- Efter ønske fra flere sider, prøver vi i år også at lade U 13 spille på store mål med målmand, siger Ruth Andersen, stævneansvarlig og til daglig en snurrende dynamo i pige-kvinde-afdelingen i SIF Fodbold.

Invitationen til Technica Cup 2018 er netop blevet klar.

Se invitationen og tilmelding her,
link til forsiden af klubbens hjemmeside:

http://www.siffodbold.dk/loese-sider/julestaevne/julestaevne-indbydelse/

Julestævnet plejer at samle omkring 2000 spillere og ledere til kampene i Støvring Hallen (store mål) og de to haller i Arena Himmerland plus et uvist stort antal tilskuere, heraf mange særdeles medlevende forældre og søskende samt øvrige familiemedlemmer til aktørerne på banerne.

 

LÆS OGSÅ OPSAMLING
PÅ TECHNICA CUP 2017 HER:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/technica-cup-2017-godt-nytaar-og-tusind-tak/

 

Luk