Menu

Firkløver fra U 11-piger gennem nåleøje

image Stort tillykke til de fire Støvring U 11-talenter Tilde Linnerup, Alberte Jakobsen, Clara Ringstrømm og Lærke Mølgaard, som er nævnt i rækkefølgen, som de er opstillet på vedhæftet billede. Foto: U 11-piger
Af David Jakobsen, cheftræner for U 11-piger
08. december 2018 kl. 21:27
Fire stk. dygtige U 11-piger fra Støvring IF var sendt til to talenttræninger her i slut november og start december hos AaB talentcenter for piger. Læs mere her...

Hele 86 piger fra hele Nordjylland - men sågar også helt fra Randers - var udtaget fra de forskellige nordjyske klubber og sendt ud til AaB’s talentcenter, hvor de til en fredagsaften- og lørdag-formiddags-træning á to timer skulle bevise, at de havde talentet for at gå videre og blive en del af AaB talent-træninger i foråret 2019.

De blev målt og vejet på hurtighed, teknik, driblinger, kampsituationer henover de to træningspas, hvor der var rigtig mange dygtige piger, der kan noget med en fodbold.

Talencenteret er egentlig for årgang 2007 og 2006, men vores fire piger som kun er årgang 2008 var alligevel blevet opfordret til at prøve chancen af....

Efter de to træninger, ville de ansvarlige i AaB’s Talentcenter sætte sig og vurdere, hvilke af de 86 piger, der skulle videre i forløbet til foråret i 2019, hvor de skal ud på AaB og træne med til ugentlige ekstra træninger udover de træninger, de stadig har i deres egen respektive klubber.

Vores forventning til Støvring-pigerne var selvfølgelig høje, men med deres "unge" alder i betragtning forventede vi egentlig, at pigerne fik svaret, at de var sorteret fra, men det var fedt, de var kommet og skulle fortsætte udviklingen og prøve igen næste år.
Men sådan skulle det vise sig ikke gå, for ALLE fire SIF-piger fik den glædelige nyhed, at de ALLE var gået videre til AaB Talenforløbet, som årgang 2008’ere, hvor rigtig mange piger, der var ældre er blevet sorteret fra.....

Stort tillykke til de fire Støvring U 11-talenter Tilde Linnerup, Alberte Jakobsen, Clara Ringstrømm og Lærke Mølgaard, som er nævnt i rækkefølgen, som de er opstillet på vedhæftet billede.

Pigerne skal allerede 19 januar til den første træning hos AaB.
  
Med sportslig hilsen
David Jakobsen
Cheftræner for U 11-piger i SIF Fodbold

 

Luk