Menu

Tungtvejende hjemmekampe lørdag

image Calle Facius og kompagni på Serie 1-holdet får besøg af Thisted FC lørdag 14/9 med kampstart kl. 13.00. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
13. september 2019 kl. 14:49
Lørdagens hjemmekampe vejer tungt på vægtskålen for både Serie 1 og Serie 3 hos herresenior. Kl. 13.00 møder Serie 1 Thisted FC, og Serie 3 møder Gudumholm IF med kickoff kl. 16.00. Der er i øvrigt masser af hjemmekampe i SIF-lejren lørdag 14. september - læs mere her...

For både Serie 1 og Serie 3 gælder det, at lørdagens hjemmekampe mod henholdsvis Thisted FC og Gudumholm IF har kursafstikkende karakter for det videre perspektiv for efterårets kampe.
SIF-sejr vil i begge tilfælde betyde, at man kan rette blikket mod øverste halvdel i puljen, mens et nederlag vil få som konsekvens, at bunddyndet begynder at svuppe op over støvlekanterne.

- Det er rigtigt, at den her kamp lidt afhør i hvilken retning, vi skal kigge. Thisted FC-holdet er ligesom Skive IK et reservehold for et divisionshold, og det giver stor variation i trupperne på de to hold i vores pulje. Vi tager udgangspunkt i os selv, og vi har haft godt af de 14 dage uden kampe efter at have spillet fire kampe på 10-12 dage, siger Calle Facius, SIF-cheftræner.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 1-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle

Der er tre ændringer i Serie 1-truppen i forhold til sejren hjemme over Hanstholm IF. Nye islæt er Anders Nielsen, Niclas Plougmann og Mike Hansen. De erstatter Mathias Kielgast (skadet), Lasse Pilgaard (udlandstur) og Lars-Bo Hansen (hel kamp på andetholdet). Lasse Pilgaard er af ovennævnte grund først til rådighed igen i begyndelsen af oktober.

- Vi skal finde trådet fra kampen mod Hanstholm IF. Har vi samme bundniveau som mod MorsØ FC, taber vi til alle i puljen. Har vi samme niveau og indstilling som mod Hanstholm IF, kan vi slå alle i puljen, pointerer Calle Facius.

  • Serie 1-truppen hjemme mod Thisted FC: Mikkel Blad Krogh, Sebastian Meyer Poulsen, Nicolaj H. Hvilsom, Tobias Buus, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Kenneth Møller, Anders Nielsen, Niclas Plougmann, Jens Janum Riis, Mads Harbo, Christian Lie Guldager, Mads Dahl og Mike Hansen.

Samlet set er der - igen - seks-syv afbud til første- og andetholdet i én og samme spillerunde.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/oprejsning-og-tiltraengt-sejr-til-serie-1/

Hos Serie 3, der møder Gudumholm IF med kampstart kl. 16.00, er der denne gang afbud fra Casper Henriksen, Noah Skouboe Overgaard, Selemani Kikwangazala, Kasper Bøgh og Mads Frost (skadet).

- Vi skal meget gerne pointmæssigt fornuftigt ud af hjemmekampene mod Gudumholm IF og IK Rosendal. Jeg tror ikke, Serie 3-truppen har været fysisk stærkere i min tid i klubben end den, vi mønstrer mod Gudumholm IF, og jeg forventer en tæt og jævnbyrdig kamp, siger Søren Milde, Serie 3-træner.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle

Nye islæt i forhold til udekampe mod Als Boldklub er Rasmus Nygaard, Lars-Bo Hansen (foto herover, red.), Michael Wædeled Andersen og Christoffer Olesen. I forhold til den kamp er Noah Overgaard Skouboe (afbud), Mads Frost (skadet), Mike Hansen (Serie 1), Ardeshir Ebrahimi (Serie 4) og Kasper Bøgh (afbud) ikke med - SIF-truppen er i første omgang på 13 spillere, men den kan blive suppleret med Mike Hansen, hvis han ikke kommer i aktion for Serie 1-holdet i timerne forinden.

  • Serie 3-truppen hjemme mod Gudumholm IF: Rasmus Nygaard, Andreas Lahn Jakobsen, Lars-Bo Hansen, Michael Wædeled Andersen, Asger Stahl Olsen, Malthe Christiansen, Marcus Skovhus Pedersen, Joakim Nielsen, Nikolaj Christiansen, Michael Toft Nielsen, Christoffer Olesen, Rasmus Carøe Eriksen og Robert Ørtoft.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-3-maa-op-paa-hesten-igen/

  • Hjemmekampe i SIF-lejren lørdag 14/9:
  • 10.00: U 10-drenge A- Gug B (1) (5:5)
  • 10.00: U 11-piger - Biersted/Nørhalne/Vadum (5:5)
  • 10.00: U 12-piger B - RKG Klarup (8:8)
  • 10.15: U 7-piger - Aars IK (1) (3:3)
  • 10.40: U 11-piger - Hals FS (5:5)
  • 11.00: U 15-drenge Liga 2 - Farsø/Ullits IK
  • 11.20: U 10-drenge A - Aalborg KFUM (1) (5:5)
  • 13.00: Serie 1-herrer - Thisted FC
  • 15.00: JS-kvinder - SUB 09
  • 16.00: Serie 3-herrer - Gudumholm IF
  • 16.00: Serie 4-herrer - Løgstør IF (2)

Luk