Menu

To kampe på JS-damernes påske-menu

image Stine Balling Olsen er et af de nye islæt hos JS-damerne i fodboldforåret 2019. Tirsdag aften 16/4 gælder det hjemmekampen mod SUB 09 med startfløjt kl. 18.30. Foto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
15. april 2019 kl. 14:04
Førsteholdet hos damesenior, Jyllandsserien, har to kampe på programmet i påskeugen. Tirsdag 16/4 kl 18.30 gælder det en hjemmekamp mod SUB 09, og lørdag 20/4 kl. 11.00 skal SIF-mandskabet møde Tornby IF på udebane - læs mere her...

Det er to hold, der begge står noteret for tre point efter forårets to første spillerunder, når JS-damerne tirsdag aften 16/4 får besøg af SUB 09 (holdsamarbejde mellem Skals FF, Ulbjerg IF og Borup IF) med kickoff kl. 18.30.

SUB 09 tabte i premieren 0-1 til det aktuelle førerhold, TC Thy-Thisted Q, mens det efterfølgende blev til en 1-0-sejr over Gundersted IF. SIF tabte 1-3 i deres premiere til netop Gundersted IF, mens det senest blev til 3-1 hjemme over Holtet IF.

Læs om SUB 09-sejren over Gundersted
her, link til SUB 09's hjemmeside:

http://www.borupif.dk/forside/2019-nyheder/april/referat-jyllandsserien-sub09-gundersted/

- Vi skal være klar fra første fløjt og være villige til at arbejde for hinanden igennem samtlige 90 minutter, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

Et fornuftigt pointudbytte af påskeugens to kampe vil give JS-damerne et godt rygstød til det resterende fodboldforår. På lørdag gælder det Tornby IF på udebane med kampstart kl. 11.00.

- Der er desværre afbud fra midtbanespilleren Katja Uhrenholt (foto herover, red.) til tirsdagens kamp, og vi savner fortsat sygdomsramte Nicoline Jespersen, som vi håber snart at se igen. Hun skal nok få tid til at genfinde formen. To af de unge spillere, der gjorde det rigtig godt for Serie 2-holdet i 8-2-sejren ude over Svenstrup-Godthåb IF, er med i JS-truppen mod SUB 09, og det gælder Majken Frost samt Julie Frank, fortsætter Jan "Krølle" Nielsen.

Julie Frank har vist stor målfarlighed på Serie 2-holdet, hvor hun har sat 11 af de 17 scoringer, andetholdet har lavet i de to første kampe, ind.

Serie 2-holdet spiller først igen onsdag 24. april kl. 19.15 hjemme mod Nøvling FK.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-damerne-fik-den-foerste-sejr/