Menu

Serie 1-herrer får besøg af Hanstholm IF

image Serie 1 får besøg af Hanstholm IF lørdag 31/8 med kampstart kl. 13.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
30. august 2019 kl. 21:15
Der er dømt pletvask for Serie 1-herrer i lørdagens hjemmekamp mod Hanstholm IF, der mønstrer en stærk offensiv. 1-2-nederlaget til MorsØ FC forleden skal meget gerne vaskes af tavlen i SIF-lejren - læs mere her...

Der er to ændringer i Serie 1-truppen i forhold til den trup, der forleden tabte 1-2 til Morsø FC, når det lørdag kl. 13.00 gælder hjemmekampen mod Hanstholm IF.
Mathias Kielgast er blevet sygdom kvit, og midtbanespilleren Kenneth Møller er blevet hentet op fra andetholdet i Serie 3. Kasper Bøgh får en kamp på Serie 3-holdet, og så er der afbud fra Niclas Plougmann.

- Hanstholm IF har fire særdeles stærke offensiv-spillere, der godt kunne begå sig på højere niveau. Gundersted IF slog dog Hansthom IF 7-2 på en defensiv taktik og kvikke omstillinger, siger SIF-cheftræner Calle Facius.
Han har drøftet Hanstholm IF's trup og spillestil med andre trænere fra Serie 1-puljen, og det giver et ret entydigt billede af, at lørdagens modstander ikke skal have megen plads i angrebet.

Calle Facius ønsker ikke at dvæle alverden ved 1-2-nederlaget til MorsØ FC.
- Det er træls at tabe 1-2, når man er så spilstyrende men ikke får scoret, og så selv laver nogle kostbare fejl, der giver modstanderne to mål. Vi lærer forhåbentlig noget af det, understreger Calle Facius.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 1-puljen:

http://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle

Lørdagens hjemmekamp er den fjerde kamp på blot 10 dage for SIF-mandskabet, og herefter er der faktisk 14 dages kamppause for Serie 1-holdet. Udekampen mod Gundersted IF er - efter ønske fra Gundersted - blevet udsat til 24/9, så den næste opgave for SIF-holdet kommer lørdag 14/9 hjemme mod Thisted FC.

  • SIF-truppen til kampen mod Hanstholm IF - spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Mathias Kielgast, Tobias Buus, Nicolaj H. Hvilsom, Lars-Bo Hansen, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Mads Harbo, Lasse Bang Pilgaard, Sebastian Meyer Poulsen, Jens Janum Riis, Mads Dahl, Christian Lie Guldager og Kenneth Møller.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-1-sendt-til-taelling-til-allersidst/

  • Lørdagens hjemmekampe i SIF-lejren:
  • Lørdag 31/8:
  • 10.00: U 11-drenge A - Aalborg Freja (8:8).
  • 10.00: U 10-drenge A - Gug B (1) (5:5).
  • 10.00: U 7-drenge - Aars IK (1) (3:3)
  • 10.00: U 8-drenge B - Skørping IF Frem (2) (5:5).
  • 10.15: U 7-drenge - Haverslev IF (2) (3:3).
  • 10.30: U 8-drenge B - Skørping IF Frem (1) (5:5).
  • 10.45: U 7-drenge - Svenstrup-Godthåb IF (1) (3:3).
  • 11.00: U 14-piger Liga 3 - GVL Løkken/TSI Stenum.
  • 11.15: U 7-drenge - Haverslev IF (1) (3:3).
  • 11.20: U 11-drenge A - St. Restrup IF (8:8).
  • 13.00: Serie 1-herrer - Hanstholm IF.
  • 15.00: JS-damer - Aalborg Freja.
  • 16.00: Serie 4-herrer - Farsø/Ullits IK. (Kampen er blevet udsat)
Luk