Menu

Katja Quist årets spiller hos damesenior

image Katja Quist Kristensen blev kåret til årets spiller hos damesenior. Foto: Kim Lyngberg
Af Jørn Eriksen og Kim Lyngberg (foto)
16. november 2018 kl. 09:57
Katja Quist Kristensen, krumtap i forsvaret på Jyllandsserie-holdet, blev kåret til årets spiller hos damesenior, da der lørdag 10/11 var afslutningsfest for dame- og herresenior. Kathrine Frey fik fidushæderen for at have fået flest stemmer i efterårets kampe - læs mere her...

Jan "Krølle" Nielsen, cheftræner for damesenior, gik egne veje og kårede en årets spiller for fodboldefteråret 2018, da der lørdag i sidste uge var afslutningsfest for dame- og herresenior i klubhuset.

Hos damesenior blev der også kåret en "årets fidus", og den hæder gik til den spiller, der havde fået flest stemmer i spillernes afstemning efter hver enkelt kamp.

Katja Quist Kristensen, styrmand i JS-forsvaret, blev særdeles fortjent kåret til årets spiller.

- Hun har betydet uendeligt meget for, at vi har klaret os så godt i dette efterår. Hun var før kantspiller men er blevet omskolet til midterforsvarer, og her kan hun med sin fight og hurtighed løbe modstandernes hurtige angribere op og samtidig tætne forsvaret. Uden hende havde vi tabt flere kampe, siger Jan "Krølle" Nielsen, JS-cheftræner hos damesenior.

Kathrine Frey, der ikke var med i efterårets to sidste kampe på grund af en ledbåndsskade, blev kåret til "årets fidus". Her vejede spillernes egen stemmeafgivning tungt efter hver enkelt kamp.

- Kathrine Frey er en stor arbejdskraft, der bare løber og løber. Desværre gik hun glip af de to sidste kampe efter at have forstrakt et ledbånd, men hun er heldigvis ved at komme sig, og vi glæder os til at have hende med på holdet igen i foråret 2019, fastslår Jan "Krølle" Nielsen.

Hos herresenior var der gavekurve fra spillerne til de afgående trænere - Kim Nielsen, Rasmus Hasselriis og Søren Als (JS) samt Uffe Agerbo (Serie 3).

Lørdag 10/11 - inden aftenens afslutningsfest - var der også five-a-side på kunstgræsbanen. Vinderteamet kan ses på nedenstående foto:

 

 

 

 

 

 

Luk