Menu

Hattrick af Mads Dahl i 7-0-sejr

image Mads Dahl ved en tidligere lejlighed, hvor han scorede fire mål i samme kamp. Onsdag aften "nøjedes" han med et hattrick efter at være kommet på banen fra anden halvlegs start, da Serie 4 slog Haverslev IF 7-0. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
18. april 2019 kl. 16:29
Serie 4 erobrede førstepladsen med en 7-0-sejr på hjemmebane over Haverslev IF onsdag aften 17/4, og Mads Dahl scorede hattrick efter at være kommet på banen fra anden halvlegs start - læs mere her...

Christian Rytter Nielsen måtte kigge langt efter sin tredje frisparksmål i træk, da Serie 4 havde besøg af Haverslev IF onsdag aften 17/4 i tredje spillerunde.

Til gengæld kom indhopperen Mads Dahl i rampelyset med et hattrick efter pausen, hvor han øgede til 5-0, 6-0 og 7-0 i henholdsvis det 51., 57., og 74. minut, og med den sejr rykkede Serie 4-mandskabet op på førstepladsen efter at have erobret syv point i de tre første kampe.

SIF mønstrede en stærk besætning til dette opgør, og som slutcifrene antyder, var der også klasseforskel på de to hold i dette opgør.

SIF gik til pausen foran 3-0. Mike Hansen scorede til 1-0 på straffespark i det 13. minut, og Marcus Skovhus Pedersen gjorde det til 2-0 og 3-0 i det 34. og 43. minut.

SIF-startopstillingen i dette opgør:

Den første udskiftning kom fra anden halvlegs start. Trioen, der indledte på bænken, kom alle i aktion fra anden halvlegs start, og der blev skiftet yderligere ud/ind i to tempi i SIF-lejren i de sidste 45 minutter.

Fem minutter efter pausen gjorde Søren Bjerregaard Pedersen det til 4-0, inden Mads Dahl rundede af med et flot hattrick til 7-0.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 4-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291197/opslagstavle

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/rytter-har-lovet-frisparksmaal-nr-tre/