Menu

Så gælder det regionsmesterskaberne

image U 16-pigerne klarer sig ikke kun godt på de udendørs arenaer. Lørdag 18/1 skal SIF 1 til NM-finalestævne i Jetsmark Idrætscenter, og SIF 2 var også tæt på at tjekke ind til NM-finalestævnet. Arkivfoto: U 16-piger
Af Jørn Eriksen
17. januar 2020 kl. 12:30
To hold fra damesenior og et fra U 16-piger skal i aktion ved de nordjyske mesterskaber - regionsmesterskaberne i indendørsfodbold - lørdag 18/1. Damesenior afvikler deres kampe i Flauenskjold Hallen, mens U 16-pigerne spiller NM-finalestævne i Jetsmark Idrætscenter - læs mere her...

Hos damesenior er de to SIF-hold havnet i hver deres indledende pulje ved regionsmesterskaberne i Flauenskjold Hallen med risiko/chance for et indbyrdes møde i enten A- eller B-slutspil, hvor finalisterne sikrer sig adgang til JM i Hadsund Hallerne 1.-2. februar.

  • SIF 1: Katja Uhrenholt, Nicoline Jespersen, Sissal Borgarlid, Helene Andersen, Pia Kjær og Daria Krzos.
  • SIF 2: Camilla Hvilsom, Dea Poulsen, Stine Balling Olsen, Nicole Netopil, Lisa Mikkelsen, Maria Djurhuus og Nikoline Bach Andersen.
  • SIF-cheftræner Jan "Krølle" Nielsen er taktisk styrmand ved banden.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/damesenior-to-sif-hold-til-regionsmesterskab/

Hos SIF 1 er der afbud fra Katja Quist Kristensen og Julie Blicher, der ellers har været med hen over vinterens kampe, hvor billetten til NM-finalestævnet kom i hus.

Nummer 1 og 2 fra de to indledende puljer går i A-slutspil, mens nr. 3 og 4 fortsætter i B-slutspil ved NM-finalestævnet i Flauenskjold Hallen.
Finalisterne i A-finalen ved NM sikrer sig billetter til JM i A-rækken 1.-2. februar i Hadsund Hallerne.
Finalsterne i B-finalen ved NM sikrer sig billetter til JM i B-rækken 1.-2. februar i Hadsund Hallerne.

Ved NM-finalestævnet er SIF 1 kommet i pulje med Hillerslev Sport, Tornby IF og Vejgaard B. (3), mens SIF (2) skal op imod DHF, Skovgaard B. og Vejgaard B(5) i en anden pulje. Skovgaard B. har erstattet LKB/Gistrup, der ellers havde kvalificeret sig til NM-finalestævnet.

U 16-pigerne skal også til NM-finalestævne - regionsmesterskab - lørdag 18/1, og det foregår i Jetsmark Idrætscenter, hvor SIF-pigerne er havnet i pulje med Fyrkat (1), Aalborg KFUM og Aars IK (2) i U 16 B-rækken.
SIF-pigerne (SIF 1) er tjekket ind til regionsmesterskaberne takket være en andenplads i puljen, der er blevet spillet hen over vinteren. SIF-pigerne tabte kun 2 ud af samlet 10 kampe - begge gange til puljevinderne fra Team Ø, der hentede ni sejre og spillede én uafgjort.

De fire bedste - nummer 1 og 2 i hver af de to puljer - ved lørdagens regionsmesterskaber U 16-piger B sikrer sig adgang til JM-finalestævnet 1.-2. februar i Hornslet Hallen.
Den anden pulje ved lørdagens NM for U 16-piger B tæller: Team Ø, Fyrkat Q (2), Aalborg Chang og Aars IK (1).

  • SIF-holdet til lørdagens NM-finalestævne U 16-pige B:
  • Cecilie Randrup, Sisse Schrøder, Sara Bjerregaard, Emilie Olesen, Emilia Liebach, Dea Nimoni og Selma Rugaard.
  • SIF-træner er Bjarne Buster Foldager Pedersen.

Hos U 16-pigerne var SIF 2 også tæt på at gå videre til NM-finalestævnet. Holdet manglede blot ét point i at slutte i Top 4 - de fire bedste fra puljen gik videre.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-16-pigerne-klar-til-liga-2-efter-opvisning/

Luk